Den globale byrde af mentale lidelser

Psykiske lidelser udgør en af de største og hurtigst voksende byrder for den globale folkesundhed. I årtier har tendensen været stigende, og med fremkomsten af COVID-19-pandemien er udfordringerne kun blevet mere presserende. En dybdegående forståelse af omfanget, fordelingen og tendenserne for disse lidelser er afgørende for at kunne udforme effektive politikker og interventioner. Baseret på omfattende data fra Global Burden of Disease (GBD) 2021-studiet, tegner denne artikel et detaljeret billede af den mentale sundhedstilstand i verden fra 1990 til 2021, og belyser, hvor byrden er tungest, og hvilke lidelser der dominerer.

Forståelse af den globale sygdomsbyrde: DALYs forklaret

For at måle den samlede sundhedsbyrde af sygdomme bruger forskere et mål kaldet DALYs (Disability-Adjusted Life Years), eller på dansk, leveår justeret for sygdomsbyrde. DALYs repræsenterer det samlede antal tabte leveår på grund af for tidlig død og år levet med nedsat funktionsevne eller sygdom. En DALY er altså ét tabt 'sundt' leveår. Dette mål giver et mere komplet billede end blot at se på dødelighed, da det også indfanger den betydelige indvirkning, som kroniske sygdomme, herunder psykiske lidelser, har på en persons livskvalitet. Størstedelen af byrden fra psykiske lidelser kommer fra år levet med nedsat funktionsevne (YLDs - Years Lived with Disability), hvilket understreger den langvarige og invaliderende natur af disse tilstande.

En verden i forandring: Globale tendenser fra 1990 til 2021

Dataene viser en uomtvistelig og bekymrende tendens: byrden af psykiske lidelser er steget markant over de sidste tre årtier. I 2021 var der globalt set 444,4 millioner nye tilfælde af psykiske lidelser og 155,4 millioner DALYs. Dette er en markant stigning siden 1990.

For at kunne sammenligne på tværs af lande og over tid, justerer forskere for forskelle i befolkningernes alderssammensætning. De aldersstandardiserede rater viser også en klar stigning:

• Den aldersstandardiserede incidensrate (ASIR), som måler antallet af nye tilfælde, steg med 15,23% fra 1990 til 2021.
• Den aldersstandardiserede DALY-rate (ASR), som måler den samlede sygdomsbyrde, steg med 17,28% i samme periode.

Denne vedvarende stigning skyldes ikke kun befolkningstilvækst og en aldrende befolkning, men afspejler en reel forværring af den globale mentale sundhed. Især perioden under COVID-19-pandemien (2019-2021) accelererede denne negative udvikling dramatisk, med en stigning i ASR på 10,18% på bare to år.

Geografiske forskelle: Et verdenskort over mental sundhed

Byrden af psykiske lidelser er ikke ligeligt fordelt i verden. Der er enorme forskelle mellem regioner og lande, hvilket afspejler en kompleks blanding af socioøkonomiske, kulturelle og sundhedssystemiske faktorer.

I 2021 blev de højeste rater for sygdomsbyrde (ASR) observeret i velstående regioner som Australasien (Australien og New Zealand) og Nordamerika med høj indkomst. På nationalt plan var lande som Grønland, Grækenland, USA og Australien blandt dem med den absolut højeste byrde. I skarp kontrast hertil fandt man de laveste byrder i lande i Østasien, såsom Kina, Nordkorea og Vietnam.

Når man ser på antallet af nye tilfælde (ASIR), tegner der sig et lidt anderledes billede. Her havde Centralafrika syd for Sahara den højeste rate i 2021, mens Østasien igen havde den laveste. Disse forskelle understreger, at forskellige regioner står over for forskellige udfordringer, og at der er behov for skræddersyede løsninger.

Tabel: Regioner med højest og lavest sygdomsbyrde (ASR) i 2021

De mest udbredte lidelser: Depression og angst i front

GBD-studiet analyserer 12 overordnede kategorier af psykiske lidelser. To af disse står for en uforholdsmæssig stor del af den samlede byrde: egentlig depression (major depressive disorder) og angstlidelser.

• Egentlig depression: Denne lidelse udgør den største enkeltstående byrde globalt, med den højeste DALY-rate af alle psykiske lidelser. I 13 ud af 21 verdensregioner rangerede depression som nummer et i sygdomsbyrde.
• Angstlidelser: Samlet set er angstlidelser den næststørste bidragyder til den globale byrde. Det er også den lidelse, der har oplevet den mest markante stigning i DALYs over de sidste 30 år.

Andre lidelser som skizofreni, bipolar lidelse, ADHD og spiseforstyrrelser bidrager også betydeligt til den samlede byrde, men depression og angst er klart de mest dominerende udfordringer på verdensplan.

Kønsforskelle: En tungere byrde for kvinder

Et gennemgående fund i dataene er, at kvinder bærer en tungere byrde af psykiske lidelser end mænd. Både antallet af nye tilfælde (ASIR) og den samlede sygdomsbyrde (ASR) var konsekvent højere for kvinder end for mænd i 2021. Denne ulighed er særligt udtalt for lidelser som depression, angst, dystymi og spiseforstyrrelser. Forskere peger på en kombination af biologiske, sociale og økonomiske faktorer som mulige forklaringer, herunder større udsættelse for pres i familie- og samfundslivet og større økonomisk usikkerhed.

Diskussion: Hvorfor er forskellene så store?

De store geografiske og demografiske forskelle i sygdomsbyrden rejser vigtige spørgsmål. Hvorfor har lande som USA og Grækenland en så høj byrde, mens Kina har en lav?

For det første er der en sammenhæng med socioøkonomisk udvikling, men den er ikke lineær. Højindkomstlande har ofte højere rapporterede rater, hvilket kan skyldes større bevidsthed, mindre stigma og bedre diagnostiske systemer, men også højere niveauer af socialt stress.

For det andet spiller kulturelle faktorer en rolle. I lande som Kina kan et stærkt fokus på social harmoni og selvkontrol, rodfæstet i konfuciansk kultur, føre til, at psykiske problemer internaliseres frem for at blive adresseret. Stigma kan føre til, at psykisk sygdom ses som en 'karakterbrist' snarere end et medicinsk problem, hvilket hæmmer diagnosticering og behandling.

For det tredje er der store forskelle i ressourcer. I mange lav- og mellemindkomstlande er der en alvorlig mangel på fagfolk inden for mental sundhed. For eksempel er der i Europa i gennemsnit 9,7 psykiatere pr. 100.000 indbyggere, mens tallet for Afrika er kun 0,1. Denne ressourcekløft skaber en enorm ulighed i adgangen til behandling.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvilke psykiske lidelser er mest almindelige i verden?

Egentlig depression og angstlidelser er de to mest udbredte og byrdefulde kategorier af psykiske lidelser globalt. Sammen står de for over halvdelen af den samlede sygdomsbyrde (DALYs) fra psykiske lidelser.

Er psykiske lidelser stigende globalt?

Ja, absolut. Både antallet af nye tilfælde og den samlede sygdomsbyrde er steget markant siden 1990. Den aldersstandardiserede DALY-rate er steget med over 17% på tre årtier, og COVID-19-pandemien har accelereret denne stigning.

Hvilken indflydelse har COVID-19-pandemien haft?

Pandemien har haft en markant negativ effekt. Fra 2019 til 2021 steg den globale byrde af psykiske lidelser med over 10%. Social isolation, frygt for smitte, økonomisk usikkerhed og sorg har forværret eksisterende tilstande og udløst nye tilfælde af især depression og angst.

Hvorfor er der så store forskelle mellem lande?

Forskellene skyldes et komplekst samspil af faktorer, herunder socioøkonomisk status, kulturelle normer og stigma, kvaliteten af sundhedssystemet, adgang til behandling, og hvordan data indsamles og rapporteres i forskellige lande.

Er der forskel på mænd og kvinder?

Ja, data viser tydeligt, at kvinder generelt har en højere forekomst og sygdomsbyrde af psykiske lidelser, især depression og angst. Mænd har dog en højere forekomst af lidelser som ADHD og autisme spektrum forstyrrelser.