13/10/2021
Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) er en neuropsykiatrisk lidelse, der påvirker millioner af mennesker verden over. Den er kendetegnet ved vedvarende mønstre af uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet, som kan have en betydelig indvirkning på dagligdagen. Mens centralstimulerende medicin som methylphenidat er den mest almindelige og veldokumenterede behandling, er der en voksende interesse for alternative behandlingsmuligheder. Dette gælder især for de patienter, der enten ikke reagerer på stimulanter, oplever uacceptable bivirkninger, eller har samtidige lidelser som angst og depression. En af disse alternativer, der ofte diskuteres, er Venlafaxin, bedre kendt under handelsnavnet Efexor. Men er det en levedygtig løsning? Denne artikel dykker ned i beviserne for og imod brugen af Venlafaxin til behandling af ADHD.

Hvad er Venlafaxin?
Venlafaxin er et lægemiddel, der tilhører en klasse af antidepressiva kendt som Serotonin-Noradrenalin-Genoptagelseshæmmere (SNRI). Det blev oprindeligt udviklet og godkendt til behandling af svær depression, generaliseret angst, social angst og panikangst. Dets virkningsmekanisme er at øge mængden af to vigtige neurotransmittere i hjernen: serotonin og noradrenalin (også kendt som norepinephrin). Disse signalstoffer spiller en afgørende rolle i reguleringen af humør, følelser og opmærksomhed.
I modsætning til SSRI-præparater (Selektive Serotonin-Genoptagelseshæmmere), som primært påvirker serotonin, har Venlafaxin en dobbelt virkning. Ved lavere doser virker det mest som en SSRI, men ved højere doser øges dens hæmmende effekt på genoptagelsen af norepinephrin markant. Det er netop denne effekt på noradrenalin, der har skabt interesse for dets potentielle anvendelse ved ADHD, da man mener, at en ubalance i både dopamin- og noradrenalinsystemerne er central for lidelsens symptomer.
Hvad siger forskningen om Venlafaxin og ADHD?
Brugen af Venlafaxin til ADHD er, hvad man kalder "off-label" brug. Det betyder, at det ikke er officielt godkendt af sundhedsmyndighederne til denne specifikke indikation. Beslutningen om at bruge det hviler derfor på den enkelte læges kliniske vurdering og den eksisterende, omend begrænsede, forskning.
Beviserne for Venlafaxins effektivitet ved ADHD er blandede og ikke entydige. Flere små, åbne studier (hvor både forskere og deltagere ved, hvad der bliver behandlet med) har vist lovende resultater. For eksempel fandt et tidligt studie med 10 voksne med ADHD, at behandling med Venlafaxin var forbundet med en signifikant reduktion i ADHD-symptomer. Deltagerne oplevede forbedringer i opmærksomhed og generel funktion, og medicinen blev generelt tolereret godt.

Andre studier har dog givet mindre opmuntrende resultater. Nogle undersøgelser har rapporteret en meget beskeden forbedring af ADHD-symptomer, som ofte blev overskygget af betydelige bivirkninger. En af de mest bekymrende bivirkninger, der er rapporteret i flere studier, er en stigning i hyperaktivitet og agitation hos nogle patienter. Dette førte til høje frafaldsrater i disse studier. Et randomiseret, kontrolleret studie (den gyldne standard inden for medicinsk forskning) fandt ingen signifikant effekt af Venlafaxin sammenlignet med placebo hos voksne med ADHD.
Samlet set peger forskningen på, at Venlafaxin ikke er en pålidelig første- eller andenhåndsbehandling for de centrale symptomer på ADHD. Dets effekt synes at være langt mindre robust end den, man ser ved traditionelle stimulerende midler eller endda andre ikke-stimulerende lægemidler som atomoxetin.
Fordele og Ulemper ved Venlafaxin til ADHD
Når man overvejer en off-label behandling som Venlafaxin, er det afgørende at veje de potentielle fordele op mod ulemperne. Nedenstående tabel sammenligner nogle af de vigtigste punkter.
| Fordele | Ulemper |
|---|---|
| Kan behandle samtidig angst og depression, hvilket er almindeligt ved ADHD. | Begrænset og modstridende videnskabelig dokumentation for effekt på ADHD-kernesymptomer. |
| Er ikke et centralstimulerende middel og har derfor intet misbrugspotentiale. | Betydelige bivirkninger, herunder kvalme, søvnforstyrrelser og svimmelhed. |
| Kan være et alternativ for patienter, der ikke tåler eller reagerer på stimulanter. | Risiko for at forværre hyperaktivitet og agitation hos nogle individer. |
| Dosering én gang dagligt med depotkapsler (XR/depot) kan forbedre komplians. | Meget vanskelige og potentielt langvarige seponeringssymptomer (ophørssymptomer). |
| Kræver ikke de samme recepter og kontroller som afhængighedsskabende medicin. | Effekten indtræder langsomt (uger til måneder) i modsætning til stimulanter (timer). |
Den vigtige rolle ved komorbiditet: ADHD og Angst
Et af de mest overbevisende argumenter for at overveje Venlafaxin findes hos patienter med betydelig komorbiditet – det vil sige, at de har både ADHD og en anden lidelse, typisk en angstlidelse eller depression. Det anslås, at op mod 50% af voksne med ADHD også lider af en angstlidelse.

For denne patientgruppe kan Venlafaxin tilbyde en unik fordel. Ved at behandle angstsymptomerne effektivt kan medicinen reducere den generelle kognitive og følelsesmæssige byrde. Når angsten er bedre kontrolleret, kan patienten opleve, at det bliver lettere at håndtere ADHD-symptomerne. Mindre angst kan føre til forbedret koncentration og færre impulsive reaktioner, der er drevet af følelsesmæssigt ubehag. I disse tilfælde behandler Venlafaxin måske ikke ADHD direkte, men dets positive effekt på den komorbide lidelse kan have en gavnlig indirekte effekt på den overordnede funktion.
Dosering, Bivirkninger og Risici
Hvis en læge beslutter at forsøge behandling med Venlafaxin for ADHD, vil det typisk starte med en lav dosis, f.eks. 37,5 mg dagligt, ofte i form af en depotkapsel (Efexor Depot, Venlafaxin XR). Dosis kan derefter langsomt øges over flere uger, afhængigt af effekt og bivirkninger, til en typisk vedligeholdelsesdosis på mellem 75 mg og 225 mg om dagen.
Almindelige bivirkninger omfatter:
- Kvalme og opkastning
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Søvnløshed eller døsighed
- Mundtørhed
- Øget svedtendens
- Seksuelle bivirkninger
En særlig risiko ved ADHD er, som nævnt, at medicinen kan forårsage øget rastløshed, agitation eller endda forværre hyperaktiviteten. Det er afgørende at overvåge disse symptomer nøje.
Den måske største risiko ved Venlafaxin er dog forbundet med ophør. At stoppe med Venlafaxin, især brat, kan forårsage alvorlige og langvarige seponeringssymptomer, ofte kaldet "brain zaps" (følelsen af elektriske stød i hovedet), svimmelhed, kvalme, irritabilitet og en følelse af influenzalignende sygdom. Udtrapning skal altid ske meget langsomt og i tæt samråd med en læge.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Er Venlafaxin godkendt til behandling af ADHD i Danmark?
Nej, Venlafaxin er ikke officielt godkendt til behandling af ADHD. Al brug til denne indikation er "off-label" og sker på lægens ansvar.
Hvor hurtigt virker Venlafaxin mod ADHD-symptomer?
I modsætning til centralstimulerende medicin, der virker inden for få timer, kan det tage flere uger, og nogle gange måneder, før man ser en eventuel positiv effekt af Venlafaxin på humør, angst eller ADHD-symptomer.
Kan Venlafaxin gøre min ADHD værre?
Ja. Selvom det er sjældent, har nogle patienter rapporteret en forværring af symptomer som hyperaktivitet, indre uro og agitation. Det er en potentiel bivirkning, man skal være opmærksom på.
Er Venlafaxin bedre end Ritalin (methylphenidat)?
Generelt set nej. For de fleste mennesker med ADHD er centralstimulerende medicin som methylphenidat en langt mere effektiv og veldokumenteret behandling for kernesymptomerne. Venlafaxin betragtes som et alternativ, ikke en primær behandling.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil stoppe med Venlafaxin?
Du må aldrig stoppe brat. En langsom og omhyggelig nedtrapning over uger eller måneder er nødvendig for at undgå alvorlige seponeringssymptomer. Dette skal altid ske under vejledning af din læge.
Konklusion: En Nichebehandling, Ikke en Universalløsning
Venlafaxin (Efexor) repræsenterer en potentiel, men kompliceret, behandlingsmulighed for en lille undergruppe af voksne med ADHD. Dets plads i behandlingsarsenalet er ikke som en erstatning for velafprøvede lægemidler, men snarere som en specialiseret mulighed, der kan overvejes under specifikke omstændigheder. Det gælder især for voksne, der kæmper med en invaliderende kombination af ADHD og en angstlidelse, og som ikke har haft succes med andre behandlinger.
Beslutningen om at påbegynde behandling med Venlafaxin for ADHD skal træffes efter en grundig samtale med en psykiater. Det er afgørende at have en realistisk forventning til effekten og en dyb forståelse for de potentielle bivirkninger og de betydelige udfordringer, der er forbundet med at stoppe behandlingen igen. For de fleste forbliver centralstimulerende medicin og andre godkendte ikke-stimulerende præparater det sikrere og mere effektive valg.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Venlafaxin mod ADHD: Håb eller Hype?, kan du besøge kategorien Mental Sundhed.
