Livshistorisk arbejde

Når man beskriver og arbejder med sin livshistorie, får man en større forståelse af sig selv og sine problemer. Man forstår bedre, hvor problemerne kommer fra. Psykiske problemer som stemmehøring, selvskade, angst, paranoia, depression osv. har næsten altid relation til oplevelser, man har haft i sit liv. Men i stedet for at se disse ting som symptomer på sygdom, arbejder vi med at se dem som tegn, man kan lære at tyde.

Det kan være ting i livet, der ikke blev taget hånd om, da de skete. Måske var de for overvældende eller for svære at håndtere, eller man kunne ikke finde et sprog for det, der skete. Derfor har man måske aldrig talt om dem. Udviklingen af ‘symptomet’ var måske en måde at overleve på uden at forholde sig direkte til problemet.

Men måske er det muligt efter nogen tid at se tilbage på det skete og forsøge at forstå, hvad ‘symptomerne’ er tegn på. Og måske kan man så finde nye veje til at håndtere det eller tale om det.

I nogle tilfælde skal der måske terapeutisk hjælp til at finde de nye veje. Men i andre tilfælde kan det hjælpe bare at beskrive sin livshistorie og prøve at skabe en mening i sine oplevelser.

Mening og muligheder

At arbejde med livshistorien har mange andre gode muligheder. Det kan være en vej til at huske og beskrive, hvem man var engang, hvilke drømme man havde, eller hvad man var god til. Det kan være en måde at kortlægge de vigtige personer, man har haft i sit liv og huske på, hvad der har hjulpet én videre.

På Slotsvænget arbejder vi med livshistorie på forskellige måder. Meget af arbejdet foregår i den individuelle relation mellem bruger og medarbejder, ved fx samtaler eller ved at besøge steder og mennesker, der har (haft) betydning i ens liv. Vi har også løbende undervisning om livshistorisk arbejde for både beboere og medarbejdere.

I det individuelle arbejde og i undervisningen kan man f.eks. anvende disse redskaber og arbejdsbøger:

  • Livslinjen – øvelse fra personcentreret planlægning
  • Kortlægning af ‘symptomer’ mm i forhold til livshistorien, fx:
    • Maastricht interview – Interview med en person, der hører stemmer af Sandra Escher og Marius Romme. Interviewet findes også i en version om paranoia og en om selvskade
    • Stemmehøring – fra offer til sejrherre af Ron Coleman og Mike Smith
    • Selvskade – fra offer til sejrherre af Mike Smith
  • Præsentation af konkrete livshistorier, fx:
    • At leve med stemmer af Marius Romme
    • Glaspigen af Karin Dyhr
    • I morgen var jeg altid en løve af Arnhild Lauveng