PTSD hos militærpersonel: Årsager og risici

Posttraumatisk stresslidelse – bedre kendt som PTSD – er en alvorlig og desværre udbredt tilstand blandt militærveteraner. Den barske virkelighed under militærtjeneste og i kampsituationer kan have langvarige konsekvenser, som nogle gange først manifesterer sig flere år efter endt tjeneste. At forstå de almindelige årsager bag PTSD er afgørende for både den ramte, pårørende og samfundet som helhed, da det kan bane vejen for bedre støtte og anerkendelse. Denne artikel dykker ned i de komplekse faktorer, der bidrager til udviklingen af PTSD hos dem, der har tjent deres land.

Hvad er PTSD, og hvordan viser det sig?

PTSD er en psykisk lidelse, der kan opstå efter at have oplevet eller været vidne til livstruende hændelser. For militærpersonel kan disse hændelser være en del af dagligdagen. Symptomerne kan være invaliderende og påvirke alle aspekter af livet. De opdeles ofte i fire hovedkategorier:

• Genoplevelse: Ufrivillige og påtrængende minder, flashbacks eller mareridt om den traumatiske hændelse.
• Undgåelse: Aktiv undgåelse af personer, steder, samtaler eller situationer, der minder om traumet.
• Negative ændringer i tanker og humør: Følelser af skyld, skam, fremmedgørelse, og en vedvarende negativ opfattelse af sig selv eller verden.
• Ændringer i arousal og reaktivitet: Overdreven vagtsomhed (hypervigilans), let til forskrækkelse, irritabilitet, søvnproblemer og koncentrationsbesvær.

Disse symptomer er kroppens og sindets forsøg på at bearbejde en overvældende oplevelse, men uden den rette hjælp kan de blive kroniske og ødelæggende.

Almindelige årsager til PTSD i militæret

Flere omstændigheder under militærtjeneste kan efterlade en person med dybe psykiske sår. Nedenfor er nogle af de mest almindelige årsager til, at veteraner udvikler PTSD.

Kampoplevelser og direkte trusler

Udsættelse for kamp er en af de mest kendte årsager til PTSD blandt veteraner. Tilstanden er historisk blevet omtalt som “granatchok” eller “krigsneurose”, hvilket understreger den tætte forbindelse til krigshandlinger. Naturen af kamp medfører en overvældende følelse af stress og en konstant tilstand af alarmberedskab. At befinde sig i en situation, hvor man konstant risikerer at blive såret eller dræbt, eller hvor man ser andre komme til skade, sætter nervesystemet under et ekstremt pres. At tilbringe uger, måneder eller endda år med dette høje stressniveau kan forårsage varig følelsesmæssig og psykisk skade. Dette fænomen er også kendt som kampstress.

At bevidne voldelige dødsfald

At leve med den konstante trussel om død eller skade kan have en varig indvirkning på en persons mentale helbred. Men denne byrde kan blive endnu tungere, når man direkte bevidner en ven eller kollegas pludselige og voldsomme død. I kamp kan fatale skader opstå på et splitsekund, og billederne af disse hændelser kan forfølge en resten af livet. Tabet af kammerater og den medfølgende sorg og skyldfølelse er en tung byrde at bære og en stærk udløsende faktor for PTSD.

Alvorlige ulykker

Nogle af de værste skader, der opstår under aktiv tjeneste, har intet med kamp at gøre. Ligesom på enhver arbejdsplads med tunge køretøjer og maskineri er truslen om ulykker meget reel på militærbaser og under øvelser. Alvorlige skader er almindelige i ulykker, der involverer motorkøretøjer, militært udstyr eller endda helikoptere. Faktisk er PTSD almindeligt efter alvorlige ulykker, uanset om de involverer en person i aktiv tjeneste eller ej. Virkningen af disse kollisioner kan være ekstremt traumatisk, da de ofte medfører alvorlige eller endda dødelige kvæstelser.

Seksuelle traumer

I militæret omfatter “seksuelle traumer” (også kendt som Military Sexual Trauma, MST) seksuelle overgreb eller chikane, der finder sted under offerets militærtjeneste. Det kan inkludere enhver form for seksuel adfærd uden samtykke, såsom:

• Uønskede, truende seksuelle tilnærmelser
• Kommentarer af lummer eller seksuel karakter
• Nedsættende kommentarer om en persons krop
• At blive tvunget til seksuel aktivitet gennem magt eller intimidering
• Voldelig seksuel kontakt

PTSD som følge af seksuelle overgreb i militæret er desværre et udbredt problem. Traumet kan være særligt komplekst, da overgriberen ofte er en kollega eller en overordnet – en person, man burde kunne stole på. Dette kan føre til en dyb følelse af svigt og isolation.

Faktorer, der kan øge risikoen for PTSD

At forstå årsagerne til PTSD er kun første skridt. Det er også nyttigt at have et billede af de faktorer, der kan øge sandsynligheden for en traumereaktion, ud over selve den udløsende begivenhed.

Gentagne udsendelser

Selvom de præcise årsager ikke er fuldt ud kortlagt, viser undersøgelser, at risikoen for PTSD stiger med antallet af udsendelser, en soldat har haft. Dette gælder især for dem, der oplever kamp. Gentagen eksponering for stresset ved at være i en krigszone kan have en kumulativ effekt, der gradvist nedbryder den psykiske modstandskraft og øger sandsynligheden for en fremtidig PTSD-reaktion.

Genetisk sårbarhed

En undersøgelse fra 2019 af mere end 200.000 mennesker tyder på, at der er en genetisk komponent i udviklingen af PTSD efter traumatiske begivenheder. Ifølge studiet er visse DNA-varianter stærkere forbundet med risikoen for PTSD end andre. Der er tegn på, at mandligt DNA kan være tættere knyttet til denne tilstand, og det samme gælder for visse etniske baggrunde. Selvom der stadig er mange ubesvarede spørgsmål om, hvordan genetik spiller en rolle, er der betydelige beviser for, at det har en vis indflydelse.

Historik med barndomstraumer

Traumer kan hobe sig op i løbet af et liv. Dette gælder især, når svære ting sker i en persons barndom. Selvom disse minder er fortrængt eller bearbejdet i terapi, kan tidligere traumer øge risikoen for en PTSD-reaktion hos veteraner, der har oplevet en traumatisk begivenhed under deres tjeneste. Et fundament, der allerede er rystet, er mere sårbart over for nye chok.

Misbrugshistorik

Der er også tegn på, at en historik med misbrug af stoffer eller alkohol øger risikoen for PTSD blandt veteraner. I mange tilfælde er disse tilstande sameksisterende. For eksempel kan starten på PTSD-symptomer få en person til at misbruge stoffer eller alkohol som en form for selvmedicinering. Dette kan igen forværre virkningerne af PTSD. Ofte er de ændringer, der sker i hjernen som følge af traumer, de samme som dem, der forårsages af misbrug, hvilket kan skabe en ond cirkel.

Vigtigheden af anerkendelse og støtte

Virkeligheden er desværre, at PTSD er almindelig blandt veteraner, især dem, der har tjent i kamp. Udfordringer med at diagnosticere tilstanden eller at forbinde den til en persons militærtjeneste kan gøre det svært at få den nødvendige hjælp og anerkendelse. Det er afgørende, at der er stærke støttesystemer på plads, både fra det offentlige, fra private organisationer og fra netværket af familie og venner. At søge professionel hjælp er ikke et tegn på svaghed, men et modigt skridt mod heling. Terapi, medicin og støttegrupper kan gøre en enorm forskel for dem, der lever med de usynlige sår fra deres tjeneste.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Kan PTSD udvikle sig mange år efter tjeneste?

Ja, det er meget almindeligt. Nogle veteraner oplever forsinket PTSD, hvor symptomerne først viser sig måneder eller endda år efter den traumatiske begivenhed. Dette kan udløses af senere livsbegivenheder, såsom pensionering, tab af en pårørende eller endda en nyhedsudsendelse.

Er PTSD kun relateret til kamp?

Nej. Som beskrevet i artiklen kan PTSD udløses af mange forskellige traumatiske hændelser, herunder alvorlige ulykker, træningsulykker og seksuelle traumer, der ikke nødvendigvis er relateret til direkte kamp.

Hvilken rolle spiller genetik i udviklingen af PTSD?

Forskning tyder på, at genetik kan spille en rolle i en persons sårbarhed over for at udvikle PTSD. Visse genetiske markører ser ud til at være forbundet med en højere risiko, men det er vigtigt at huske, at det er et komplekst samspil mellem gener, miljø og den specifikke traumatiske oplevelse.

Hvorfor er det svært for nogle veteraner at tale om deres traumer?

Der kan være mange grunde. Militærkulturen kan fremme en idé om at være “stærk” og ikke vise sårbarhed. Derudover kan følelser af skam, skyld eller frygt for ikke at blive troet eller forstået afholde mange fra at åbne op. For nogle er minderne simpelthen for smertefulde at genkalde.