11/09/2018
Stress er blevet en uundgåelig del af det moderne liv for mange mennesker. En deadline på arbejdet, et krævende studie, eller udfordringer i familielivet kan alle udløse en følelse af pres. Men hvornår går almindelig travlhed over og bliver til en sundhedsskadelig tilstand? Nye omfattende undersøgelser fra Tyskland, herunder den anerkendte DAK-sundhedsrapport og Stressrapporten, tegner et bekymrende billede af en udvikling, der peger på en reel folkesundhedskrise. Selvom tallene er tyske, afspejler de en tendens, som er genkendelig i hele den vestlige verden, inklusiv Danmark. Disse rapporter giver os et unikt indblik i omfanget af stress, angst og udbrændthed i befolkningen og peger på de faktorer, der driver denne negative udvikling.

En dramatisk stigning i psykisk mistrivsel
Data fra de tyske sygekasser taler et tydeligt sprog. Siden slutningen af 1990'erne har der været en eksplosiv vækst i antallet af sygedage relateret til psykiske lidelser. DAK-sundhedsrapporten viser, at fra 1997 til 2012 steg antallet af sygedage på grund af psykiske lidelser med hele 165 procent. Denne udvikling er ikke aftaget. I 2020 var psykiske lidelser den næsthyppigste årsag til sygefravær, kun overgået af muskel- og skeletlidelser. Antallet af sygedage fortsatte med at stige, hvilket indikerer, at problemet er vedvarende og voksende.
Denne markante stigning rejser flere vigtige spørgsmål, som eksperterne diskuterer indgående:
- Er der reelt flere, der bliver syge? Meget tyder på, at de ændrede krav i samfundet og på arbejdsmarkedet fører til en reel stigning i forekomsten af stressrelaterede lidelser.
- Er vi blevet bedre til at stille diagnoser? En del af stigningen kan forklares med, at både læger og patienter er blevet mere opmærksomme på psykiske lidelser. Stigmatisering er langsomt ved at blive nedbrudt, hvilket gør det lettere at tale om og anerkende tilstande som stress, angst og depression.
- Hvilken rolle spiller arbejdspladsen? Der er en stigende konsensus om, at moderne arbejdsvilkår spiller en afgørende rolle. Begreber som arbejdsintensivering, krav om fleksibilitet og usikre ansættelsesforhold (prekarisering) peges på som centrale årsager til den øgede psykiske belastning.
Især fænomenet udbrændthed (burnout) er kommet i fokus. Det er næsten blevet en metafor for psykisk lidelse, der primært skyldes forhold på arbejdspladsen. Det er ikke længere kun et individuelt problem, men et strukturelt problem, der kræver løsninger på organisations- og samfundsniveau.
Arbejdspladsen som stressfaktor: Hvad siger rapporterne?
Den tyske 'Stressreport Deutschland 2019', udgivet af Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin, dykker ned i sammenhængen mellem arbejdsforhold og psykosomatiske lidelser. Rapporten bekræfter, at mange medarbejdere oplever et stort pres.
Et centralt begreb er arbejdsintensitet. Selvom kravet om at skulle "arbejde meget hurtigt" er faldet en smule siden 2006, er andre belastende faktorer på et konstant højt niveau. Omkring halvdelen af alle adspurgte medarbejdere rapporterer, at de ofte oplever et stort termin- eller præstationspres og ofte skal håndtere mange forskellige opgaver på samme tid (multitasking). Det mest alarmerende er, at andelen af medarbejdere, der opfatter denne høje arbejdsintensitet som en belastning, er steget markant mellem 2006 og 2018. Det tyder på, at vores evne til at håndtere presset er faldende.
Samtidig er medarbejdernes indflydelse på eget arbejde, såsom muligheden for selv at planlægge og tilrettelægge opgaver, let faldende. Denne mangel på kontrol og autonomi er en kendt risikofaktor for udviklingen af stress, da det fjerner en vigtig buffer mod høje krav. Resultatet er tydeligt i statistikkerne: Andelen af beskæftigede, der rapporterer om følelsesmæssig udmattelse, generel træthed, mathed og søvnforstyrrelser, er steget mærkbart fra 2012 til 2018. Digitale styringssystemer kan være en medvirkende årsag til denne udvikling, da de kan reducere den enkelte medarbejders handlefrihed.

Stress rammer også de yngste: Børn og unge under pres
Det er en udbredt misforståelse, at alvorlig stress kun rammer voksne på arbejdsmarkedet. DAK's 'Präventionsradar' fra 2018/2019, en stor undersøgelse blandt skoleelever, viser et chokerende billede af de unges mentale helbred. Hele 42 % af børn og unge i alderen 10-17 år føler sig ofte eller meget ofte stressede. Den primære kilde til dette pres er skolen. Krav om præstationer, lektier, sociale relationer og fremtidsbekymringer vejer tungt på de unges skuldre.
Undersøgelsen afslører også klare forskelle mellem køn og aldersgrupper:
Stressniveau blandt børn og unge (10-17 år)
| Gruppe | Andel, der ofte/meget ofte føler sig stresset |
|---|---|
| Piger | 49% |
| Drenge | 35% |
| 10-13 årige | 35% |
| 14-17 årige | 52% |
Tallene viser tydeligt, at piger er markant mere stressede end drenge, og at presset stiger voldsomt i teenageårene. Dette skolepres kan have alvorlige konsekvenser. Langvarig stress i barndommen og ungdommen kan føre til både fysiske og psykiske problemer. Symptomer som mavesmerter, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær er udbredte. Derudover peger forskning på en mulig sammenhæng mellem stress og udviklingen af overvægt hos unge, da stresshormonet kortisol kan øge lysten til usund mad og forstyrre søvnmønstre.
Hvad er stress egentlig?
Grundlæggende er stress en kropslig og psykisk reaktion på en udfordring. Det er en overlevelsesmekanisme, der sætter os i stand til at reagere hurtigt i pressede situationer. Denne kortvarige stress er ikke i sig selv farlig. Problemet opstår, når stressreaktionen bliver vedvarende, og kroppen ikke får mulighed for at restituere. Denne tilstand kaldes kronisk stress.
Når vi er under konstant pres, enten fra arbejde, skole eller privatliv, forbliver vores krop i et forhøjet alarmberedskab. Dette slider på både krop og sind og kan føre til en lang række negative konsekvenser, herunder:
- Fysiske symptomer: Hovedpine, muskelspændinger, maveproblemer, forhøjet blodtryk, svækket immunforsvar.
- Psykiske symptomer: Angst, nervøsitet, irritabilitet, nedtrykthed, hukommelsesbesvær, koncentrationssvigt.
- Adfærdsmæssige symptomer: Søvnproblemer, ændrede spisevaner, social isolation, øget brug af stimulanser som alkohol eller koffein.
Det er vigtigt at tage disse symptomer alvorligt som kroppens advarselssignaler om, at balancen er tippet.
Ofte Stillede Spørgsmål om Stress
Hvor udbredt er stress?
Meget udbredt. En tysk undersøgelse viste, at hele 87% af befolkningen føler sig stressede. Halvdelen af disse mente endda, at de var i fare for at udvikle udbrændthed. Dette indikerer, at stress er en folkesygdom snarere end et individuelt problem.

Hvad er de største stressfaktorer på arbejdet?
Rapporter peger især på højt præstations- og deadlinepres, krav om multitasking (at håndtere mange opgaver samtidigt) og en generelt høj arbejdsintensitet. En faldende grad af autonomi og indflydelse på eget arbejde forværrer situationen.
Bliver børn også stressede?
Ja, i høj grad. Data viser, at 42% af 10-17-årige ofte føler sig stressede, primært på grund af skolen. Presset for at præstere fagligt og socialt er en markant belastning for mange børn og unge.
Er stress og udbrændthed det samme?
Nej, men de er tæt forbundne. Stress er en generel reaktion på pres. Udbrændthed er en specifik tilstand af total følelsesmæssig, fysisk og mental udmattelse, som typisk er forårsaget af langvarig og uløst arbejdsrelateret stress. Det er ofte karakteriseret ved kynisme, en følelse af ineffektivitet og en distance til arbejdet.
Hvad kan man gøre ved stress?
Det kræver en indsats på flere niveauer. Individuelt kan man arbejde med stresshåndteringsteknikker som mindfulness, motion og bedre søvnvaner. På arbejdspladsen er det afgørende, at ledelsen skaber et sundt arbejdsmiljø med en rimelig arbejdsbyrde, klare forventninger og mulighed for medindflydelse. Forebyggende programmer og åbenhed om mental sundhed, som flere sygekasser og virksomheder er begyndt at tilbyde, er et skridt i den rigtige retning. Det er vigtigt at søge hjælp hos læge, psykolog eller en anden fagperson, hvis man oplever vedvarende symptomer på stress.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Stress: En voksende folkesundhedsudfordring, kan du besøge kategorien Stress.
