Politiets skjulte kamp mod PTSD

Karrieren inden for retshåndhævelse er blevet mere og mere krævende, og det jobrelaterede stress har ført til kynisme, mistillid, følelsesmæssig afstandtagen og nedsat effektivitet blandt betjente. De krav, der stilles til vores betjente i dag, må ikke undervurderes. Den intense granskning, som politiet står over for, er steget markant og har haft en betydelig indvirkning på afdelinger, deres ansatte og de samfund, de tjener. Den konstante eksponering for traumatiske hændelser, vold og menneskelig lidelse efterlader dybe ar, som ikke altid er synlige for det blotte øje. Et af de alvorligste, men ofte oversete, resultater af denne vedvarende belastning er posttraumatisk stresslidelse, eller PTSD.

Hvad er PTSD i retshåndhævelse?

Stresset i vores førstehjælperes liv har ført til, at flere betjente bliver diagnosticeret med posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Politistyrken har dog en kultur, der fraråder medlemmer at søge hjælp til deres mentale helbred. Betjente, der søger hjælp, bliver ofte isoleret eller sat på administrativ orlov og kan risikere at miste deres karriere, fordi de ikke anses for mentalt egnede til at arbejde i felten. Denne kulturændring er afgørende for at kunne adressere problemet effektivt.

I USA alene er der omkring 800.000 politibetjente. Ifølge National Alliance on Mental Illness (NAMI) kan op til 19% af disse betjente lide af posttraumatisk stress. Dette svarer til omkring 150.000 politibetjente, der oplever en eller anden form for symptom. Mange stater anerkender dog ikke PTSD i retshåndhævelse som en arbejdsrelateret skade. Der findes medarbejderstøtteprogrammer og peer-support-tjenester, men behovet for professionel hjælp til mental sundhed er forbundet med et stigma, som mange føler kan bringe deres job i fare. Mange betjente, især dem med lang anciennitet, er tilbageholdende med at søge hjælp på grund af denne kultur.

De chokerende tal bag uniformen

Flere undersøgelser har kastet lys over den alvorlige virkelighed, som politibetjente står over for. En undersøgelse fra 2012 i "Connecticut Medicine" studerede forekomsten af PTSD, depression og alkoholisme blandt betjente fra New Haven Police Department. Resultaterne var alarmerende:

• 24% af de adspurgte betjente viste symptomer på PTSD.
• 19% brugte alkohol i overdreven grad for at håndtere deres problemer.
• 9% fortalte, at de havde lidt af depression.

Betjentene rapporterede også om vanskeligheder med at administrere deres tid, hyppige sygedage og besvær med at udføre fysiske opgaver af helbredsmæssige årsager. Forskningen konkluderede, at alene denne fraværstid kostede afdelingen mere end 4.000 dollars pr. betjent hvert år. For New Haven alene betød det en årlig økonomisk konsekvens på over en halv million dollars – for ikke at nævne de enorme menneskelige omkostninger for betjentene, deres kolleger og deres familier.

En anden undersøgelse understregede den mentale sundhedsfare, idet den fandt, at selvmord er så udbredt i politiet, at antallet af betjente, der tager deres eget liv, er tre gange så højt som antallet, der bliver dræbt i tjenesten. I 2018 døde 167 amerikanske betjente som følge af selvmord. Chicago Police Departments selvmordsrate var 60% højere end det nationale gennemsnit for politibetjente. Både Chicago og New York har siden lanceret store kampagner for mental sundhed for at bekæmpe denne tragiske tendens.

Gør PTSD en betjent uegnet til tjeneste?

Spørgsmålet om, hvorvidt en PTSD-diagnose gør en betjent uegnet til tjeneste, er komplekst. Epidemiolog John Violanti, Ph.D., og hans kolleger fra University of Buffalo forsker i øjeblikket i virkningerne af politi-PTSD på betjentes beslutningstagning. Violanti forklarer, hvor kritisk beslutningsprocessen er, når betjente står over for situationer, der kan kræve dødelig magtanvendelse. "Når beslutninger skal træffes på et splitsekund, er betjenten med PTSD i en klar ulempe," siger han. Beslutninger, der involverer konflikt eller usikkerhed, kræver mere komplekse hjerne-processer, der tager længere tid, og som kan blive forstyrret af PTSD-symptomer som hyperårvågenhed eller dissociation.

En undersøgelse fra 2020, udført efter de omfattende optøjer i USA, viste, at ud af 1.355 deltagende betjente screenede 636 positivt for PTSD. Flertallet rapporterede, at de ofte følte sig fanget eller hjælpeløse i deres job mindst én gang om ugen. Disse følelser afspejler symptomer på depression og angst – symptomer, der direkte kan påvirke en betjents beslutningstagning og problemløsning i felten. Undersøgelsen bekræfter den byrde af kritik og lidelse, som betjentene bærer, og konsekvenserne for deres mentale velbefindende.

Sammenligning af reaktioner under pres

Veje til heling: Interventioner og behandlinger

Efterhånden som mere forskning belyser politiets selvmord, PTSD og andre mentale lidelser, er politiledere begyndt at tage det alvorligt. Stigmaet omkring mental sundhed blandt førstehjælpere er langsomt ved at ændre sig. Wellness-programmer, peer-support-teams og øget finansiering gør det lettere for betjente at søge hjælp. En af de mest lovende behandlingsformer er EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing).

EMDR-terapi er en psykoterapeutisk behandling designet til at lindre den angst, der er forbundet med traumatiske minder. I 2005 undersøgte et hold ledet af psykoterapeut Karen Lansing virkningerne af EMDR på seks politibetjente ved hjælp af en højopløselig hjernescanner. Alle seks forsøgspersoner havde været involveret i skudepisoder og var blevet diagnosticeret med PTSD. Resultaterne viste en signifikant forbedring efter EMDR hos hver patient. EMDR ser ud til at være en yderst nyttig behandling for PTSD i retshåndhævelse, og forhåbentlig vil dens anvendelse vokse.

Fremtiden for politiarbejde og mental sundhed

Retshåndhævelse er ulig noget andet erhverv. En hændelse ét sted kan påvirke betjente over hele landet. En opfattet fejlhandling af en enkelt betjent skader ikke kun politi-samfundsrelationer lokalt, men kan også få landsdækkende opmærksomhed og reducere den generelle tillid til politiet.

Hvis kampagner som dem i New York og Chicago var tilgængelige overalt, er det ikke svært at forestille sig sundere betjente, der udfører et bedre stykke arbejde med færre konflikter. Samfundene vil drage fordel af sundere betjente, der træffer bedre beslutninger, når de står over for liv-eller-død-situationer. Offentligheden skal også oplyses om politiets selvmord og PTSD. Gladere, sundere og betroede betjente arbejder hårdere og behandler dem, de interagerer med, bedre. At opbygge tillid til samfundet er et biprodukt af at have sundere betjente i felten.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Hvad er de tidlige tegn på PTSD hos en politibetjent?

Tidlige tegn kan omfatte øget irritabilitet og vrede, søvnproblemer (mareridt eller søvnløshed), social isolation, følelsesmæssig følelsesløshed, undgåelse af steder eller situationer, der minder om traumet, samt en stigning i alkohol- eller stofmisbrug som en måde at klare sig på.

Er det muligt at fortsætte i politiet efter en PTSD-diagnose?

Ja, absolut. Med den rette behandling, støtte fra afdelingen og personlig vilje kan mange betjente med PTSD håndtere deres symptomer og fortsætte med at have en succesfuld karriere. Målet med behandlingen er at genoprette funktion og livskvalitet, ikke nødvendigvis at afslutte en karriere.

Hvorfor er der så stor stigmatisering omkring mental sundhed i politiet?

Stigmatiseringen stammer fra en traditionel "macho"-kultur, hvor betjente forventes at være uovervindelige og følelsesmæssigt stærke. Der er en frygt for at blive set som svag, for at miste sit tjenestevåben, blive sat på administrativt arbejde eller endda miste sit job. Denne frygt forhindrer mange i at søge den hjælp, de har brug for.

Konklusion: En nødvendig kulturændring

Kulturen omkring betjentes psykiske helbred skal ændres. Føderale tilskud er nu tilgængelige for afdelinger til at implementere peer-support-programmer, og flere stater har vedtaget love, der anerkender PTSD som en arbejdsrelateret skade for førstehjælpere. At vedtage disse love, implementere peer-support-programmer og have obligatoriske, rutinemæssige mentale helbredstjek vil påvirke kulturen inden for retshåndhævelse. Den gamle kultur med ikke at søge hjælp, lide i stilhed og selvmedicinere vil blive en saga blot. Støtte fra politiets administration, byens embedsmænd og offentligheden vil give betjentene mulighed for at opretholde deres mentale velvære, hvilket i sidste ende skaber et mere sikkert og sundt samfund for alle.