Can prison services help people with mental ill health?

Psykisk Sundhed Bag Tremmer: En Glemt Krise

18/06/2018

★★★★★Rating: 4.17 (10050 votes)

Omkring to ud af fem indsatte i fængsler og arresthuse har en historik med psykisk sygdom, hvilket er næsten dobbelt så mange som i den generelle voksne befolkning. Disse tal tegner et dystert billede af en virkelighed, som ofte er skjult for offentligheden. Bag statistikkerne gemmer der sig komplekse menneskelige historier om kampen for mental overlevelse i et system, der på mange måder modarbejder den. Fra chokket ved fængsling til den daglige kamp med isolation, stigma og bureaukratiske forhindringer, er vejen til mental sundhedspleje for indsatte brolagt med udfordringer. Denne artikel dykker ned i de barrierer, indsatte møder, når de søger hjælp, men også de faktorer, der kan være med til at bryde murene ned og skabe håb.

Do prisoners have mental health problems?
The prevalence of comorbid serious mental illnesses and substance use disorders in prison populations: a systematic review and meta-analysis. Lancet Public Health. 2022;7 (6):e557–68. Fazel S, Hayes AJ, Bartellas K, Clerici M, Trestman R. Mental health of prisoners: prevalence, adverse outcomes, and interventions.
Indholdsfortegnelse

Et Skjult Problem: Mental Sundhed Bag Tremmer

Internationale studier bekræfter, at fængselspopulationer verden over bærer en tung byrde af psykiatriske lidelser. En omfattende meta-analyse anslår, at omkring 12,8% af indsatte lider af depression, mens 4,1% har en form for psykose. For mange starter eller forværres de psykiske problemer netop ved fængslingen. Chokket over at miste sin frihed og de konstante belastninger i fængselslivet kan udløse alvorlige symptomer. Som en indsat ved navn Frank udtrykte det: "Jeg har altid haft et godt mentalt helbred. Indtil jeg kom her, inden for disse mure." Frank oplevede betydelige symptomer på posttraumatisk stress, men fordi han forstod sine symptomer som en direkte konsekvens af fængselsmiljøet, så han ikke, hvordan professionel hjælp kunne gavne ham. Han havde mistet håbet om, at hans egen situation kunne forbedres, og mente i stedet, at det var kriminalforsorgen, der skulle ændres.

For andre bliver netop de lidelser, de oplever i starten af deres afsoning, en motivation til at søge hjælp. En indsat, Travis, fortalte: "Jeg bad om at tale med en psykolog herinde. Fordi jeg følte, at jeg havde brug for det. For i begyndelsen, da jeg kom her, virkede alt mørkt." For nogle er ønsket om hjælp også et ønske om at få en professionel validering af de negative helbredsmæssige konsekvenser, fængselsopholdet har, og et håb om, at sundhedspersonale kan advokere for bedre levevilkår.

Fængselskulturens Dobbeltkantede Sværd

Fængselskulturen har en enorm indflydelse på indsattes vilje til at tale om psykiske problemer. Mange understreger vigtigheden af at fremstå stærk og dominerende. Samtalerne på afdelingerne er ofte præget af forsøg på at overgå hinandens kriminelle historier for at virke hård. At skjule sårbarhed er afgørende i fængselsmiljøet, og de, der ikke kan tilpasse sig normerne, risikerer at blive ofre. Som Neil beskrev det: "Du bærer en fængselsmaske. Du kan ikke vise svaghed. For så bliver du hurtigt et offer, en let præy. Jeg har oplevet indsatte, der for det meste blev på deres celler. De er blevet chikaneret så groft, at de sidder der og græder."

Denne kultur skaber et klima af mistillid, hvor det kan have alvorlige konsekvenser at åbne op for de forkerte. En indsat ved navn Bobby advarede: "Lad os sige, du taler om dine personlige følelser... De kan være meget flinke over for dig lige der og da, før de stikker dig i ryggen senere og spreder alt, hvad du har sagt, for at ødelægge dig. Det er et kynisk spil."

På trods af disse klare barrierer er medindsatte ofte en utrolig vigtig uformel kilde til hjælp. Mange deltagere i undersøgelser har observeret tegn på følelsesmæssig belastning hos deres medfanger og har givet dem råd og opmuntring. Ofte er det netop de andre indsatte, der først anerkender, at en person har brug for hjælp. Stuart forklarede: "Der er mange indsatte, der påtager sig en rolle som socialrådgiver, men det er på en måde forkert. De bliver hverken betalt for det eller er kvalificerede. De gør det, fordi ingen andre gør det." Medindsatte spiller en afgørende rolle, ikke kun i at give støtte, men også i at gribe ind i akutte situationer, som da Roy rapporterede en medindsats selvmordsplaner til en fængselsbetjent og dermed reddede hans liv.

Are people with mental illness overrepresented in jails and prisons?
Yet people with mental illness are overrepresented in our nation’s jails and prisons. About two in five people who are incarcerated have a history of mental illness (37% in state and federal prisons and 44% held in local jails). This is twice the prevalence of mental illness within the overall adult population.

Kampen for at Få Hjælp: Systemiske Barrierer

For at få adgang til sundhedsydelser i fængslet skal indsatte typisk udfylde og aflevere en papirbaseret anmodningsblanket. Selvom de fleste kender til denne procedure, forstærker systemet ofte følelsen af afmagt. I stedet for at føle sig som aktive deltagere i deres egen sundhed, efterlades de i en passiv venteposition. Som Tommy sagde: "Du bliver pacificeret, når du skal skrive en anmodningsblanket for at tale med nogen. Så ved du ikke, hvornår de kommer for at tale med dig. Og så er det ligesom, at problemet måske bliver fejet under gulvtæppet, når de endelig når frem til dig."

Mange oplever, at disse anmodninger forsvinder, eller at det kan tage ekstremt lang tid at få svar. Der er også en udbredt bekymring for fortroligheden, selv når blanketterne afleveres i lukkede kuverter. Sproglige barrierer kan yderligere komplicere processen for indsatte, der ikke har dansk som modersmål, og en forkert udfyldt blanket er ofte værdiløs.

Fængselsbetjentenes rolle er også kompleks. Mange indsatte ville ønske, at betjentene oftere spurgte til deres velbefindende, da det kunne gøre det lettere at åbne op. Men i weekender og aftener, hvor sundhedspersonalet ikke er tilgængeligt, er det betjentene, der skal vurdere, om en situation kræver akut lægehjælp. Nogle indsatte føler, at betjentene træffer lægelige vurderinger, de ikke er kvalificerede til. I værste fald kan en anmodning om psykologhjælp blive mødt med trusler om overførsel til en afdeling med højere sikkerhed, hvilket afholder mange fra at søge den hjælp, de har brug for.

At Bryde Murene Ned: Veje til Bedre Støtte

På trods af de mange forhindringer er der en stærk motivation blandt mange indsatte for at søge hjælp. For nogle giver fængslingen – med stabile rammer og fravær af stoffer – en mulighed for at reflektere over deres liv og arbejde med deres afhængighed og psykiske problemer. Behandling ses som en afgørende faktor for at forhindre tilbagefald til kriminalitet. Roy, en indsat tæt på 50 år, udtrykte det med bristende stemme: "Jeg er nødt til at klare det nu. Jeg er virkelig nødt til at klare det nu. Og det afhænger af mange psykologiske faktorer. Så jeg vælger at bruge alle de ting, jeg har adgang til i fængslet, som behandling for stofmisbrug."

For at gøre hjælpen mere tilgængelig er der flere faktorer, som er afgørende:

  • Tillid og opsøgende arbejde: Mange indsatte har en dyb mistillid til 'systemet' efter et liv med svigt fra børneværn, retsvæsen og sundhedsvæsen. Det er afgørende, at sundhedspersonalet opfattes som ægte og "på deres side". Når personalet er proaktivt og opsøgende, f.eks. ved at besøge afdelingerne, sænkes barrieren for at tale om psykiske problemer markant.
  • Kulturel kompetence: Der kan være en kulturel kløft mellem indsatte og højtuddannet sundhedspersonale. Nogle indsatte foretrækker at tale med repræsentanter fra brugerorganisationer, som selv har levet et lignende liv og har "levede erfaringer".
  • Normalisering af hjælp: Når psykologhjælp tilbydes som en standardprocedure og en naturlig del af rehabiliteringen, opfattes det som mindre stigmatiserende. Systematisk screening for psykiske problemer ved ankomst kan også sikre, at de, der ikke selv er i stand til at bede om hjælp, bliver set og hørt.

Barrierer vs. Fremmende Faktorer

Barrierer for Adgang til HjælpFremmende Faktorer for Adgang
Stigmatisering og "fængselsmasken"Støtte fra medindsatte
Frygt for negative konsekvenserProaktivt og opsøgende personale
Et informations-tomrum om tilgængelige ydelserOpbygning af tillid og en følelse af at blive lyttet til
Ineffektivt og afmægtigende anmodningssystemSystematisk screening og vurdering
Manglende tillid til systemet og personaletIntegration af behandling som en normal del af rehabilitering

Ofte Stillede Spørgsmål

Er psykisk sygdom mere udbredt i fængsler?

Ja, markant. Studier viser, at forekomsten af psykisk sygdom blandt indsatte er mindst dobbelt så høj som i den generelle befolkning. Dette gør fængsler til en af de største udbydere af mental sundhedspleje, hvilket stiller enorme krav til systemet.

Hvorfor er det så svært for indsatte at få hjælp?

Det skyldes en kombination af faktorer. Kulturelt er der et pres for at fremstå stærk og skjule sårbarhed, hvilket skaber stigma. Systemisk er der bureaukratiske forhindringer som ineffektive anmodningssystemer, mangel på information og en udbredt mistillid til personalet.

Do prisoners have mental health problems?
The prevalence of comorbid serious mental illnesses and substance use disorders in prison populations: a systematic review and meta-analysis. Lancet Public Health. 2022;7 (6):e557–68. Fazel S, Hayes AJ, Bartellas K, Clerici M, Trestman R. Mental health of prisoners: prevalence, adverse outcomes, and interventions.

Hvad kan forbedre situationen for indsatte med psykiske problemer?

Nøglen ligger i at bygge bro over kløften af mistillid. Dette kan opnås gennem proaktivt og opsøgende sundhedspersonale, bedre information, støtte fra ligesindede (peer support) og ved at gøre mental sundhedspleje til en normaliseret og integreret del af afsoningen og rehabiliteringen.

Spiller medindsatte en rolle for mental sundhed?

Ja, en meget vigtig dobbeltrolle. På den ene side kan presset fra medindsatte forstærke stigma og frygten for at vise svaghed. På den anden side er medindsatte en afgørende kilde til uformel støtte, opmuntring og i nogle tilfælde livreddende indgreb, når de genkender faresignaler hos hinanden.

At imødekomme de behandlingsbehov, som indsatte med psykiske lidelser har, er en vedvarende og presserende udfordring for den offentlige sundhed. Det er en kompleks problemstilling, hvor kultur, system og individuel psykologi flettes sammen. At bryde barriererne ned kræver en fælles indsats – fra forskere og politikere til fængselspersonale og de indsatte selv. For i sidste ende handler det ikke kun om at forbedre livet bag tremmer, men også om at give mennesker de redskaber, de har brug for til at skabe et bedre liv efter løsladelsen.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Psykisk Sundhed Bag Tremmer: En Glemt Krise, kan du besøge kategorien Mental Sundhed.

Go up