Verdensdag for mental sundhed: En investering i os

Hvert år den 10. oktober markerer vi Verdensdagen for mental sundhed, en dag dedikeret til at øge bevidstheden om mentale sundhedsproblemer og mobilisere indsatsen til støtte for mental velvære. I år falder dagen på et tidspunkt, hvor vores dagligdag er blevet dramatisk forandret af COVID-19-pandemien. De seneste måneder har bragt utallige udfordringer for os alle. Sundhedspersonale har ydet pleje under ekstremt vanskelige forhold, konstant bange for at bringe smitten med hjem. Studerende har kæmpet med at tilpasse sig onlineundervisning, isoleret fra lærere og venner, og usikre på deres fremtid. Arbejdstagere ser deres levebrød truet. Og for de mange mennesker, der allerede lever med psykiske lidelser, har social isolation forværret deres tilstand. Dertil kommer sorgen over at miste en elsket, ofte uden at have haft mulighed for at sige farvel. Behovet for at tale om og investere i mental sundhed har aldrig været mere presserende.

Historien og formålet bag Verdensdagen for mental sundhed

Verdensdagen for mental sundhed blev observeret for første gang den 10. oktober 1992 på initiativ af World Federation for Mental Health (WFMH). I dag koordineres dagen af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i samarbejde med WFMH og andre globale organisationer. Formålet har fra starten været klart: at fremme en åben dialog om mental sundhed og mobilisere støtte til at levere højkvalitets, samfundsbaseret pleje til alle, der har brug for det. Hvert år sættes der fokus på et specifikt tema for at belyse de mest presserende udfordringer og muligheder inden for feltet. I en verden, der stadig kæmper med efterdønningerne af en global pandemi, er dette års tema mere relevant end nogensinde: "Mental sundhed for alle: Større investering – Større adgang".

En global krise: Den kroniske underfinansiering af mental sundhed

Temaet for i år kaster lys over en alvorlig og vedvarende ulighed: den kroniske mangel på ressourcer til mental sundhed og den ulige fordeling af de få midler, der er til rådighed. Selvom regeringer og internationale organisationer i de sidste to årtier har anerkendt vigtigheden af mental sundhed for økonomisk og social udvikling, har det ikke afspejlet sig i en tilsvarende stigning i investering. Tallene taler et dystert sprog:

• Næsten 1 milliard mennesker lever med en psykisk lidelse.
• Hvert år dør 3 millioner mennesker som følge af skadeligt alkoholforbrug.
• Hvert 40. sekund tager en person sit eget liv.

På trods af disse chokerende statistikker modtager op mod 75 % af mennesker med psykiske lidelser i lav- og mellemindkomstlande slet ingen behandling. Dette massive behandlingsgab skyldes i høj grad, at mindre end 2 % af de nationale sundhedsbudgetter i gennemsnit bruges på mental sundhed. De midler, der afsættes, går desuden primært til specialiserede psykiatriske hospitaler, ofte placeret i byområder, hvilket efterlader landdistrikterne uden adgang til basal hjælp. Denne ubalance mellem det enorme behov og den begrænsede investering er ikke kun en etisk falliterklæring; det er også en økonomisk katastrofe.

Den økonomiske byrde ved at se den anden vej

At undlade at investere i mental sundhed er dyrt. The Lancet Commission on Global Mental Health anslog i 2018, at den fortsatte stigning i psykiske lidelser og stofmisbrug kan koste den globale økonomi svimlende 16 billioner amerikanske dollars mellem 2010 og 2030. Omvendt er afkastet på investering i mental sundhed enormt. WHO anslår, at for hver dollar, der investeres i behandling af almindelige psykiske lidelser som depression og angst, er der et afkast på fem dollars i forbedret sundhed og produktivitet. At prioritere mental sundhed er derfor ikke en udgift, men en af de klogeste investeringer, et samfund kan foretage for sin fremtidige trivsel og velstand.

COVID-19's langvarige indvirkning på vores psyke

COVID-19-pandemien har ikke kun været en fysisk sundhedskrise, men også en mental sundhedskrise, hvis fulde omfang vi endnu ikke kender. De sociale og økonomiske konsekvenser vil sandsynligvis påvirke samfundets mentale helbred i mange år fremover. Effekterne spænder bredt:

• Kortsigtede virkninger: Frygt og angst for smitte, stress over isolation og usikkerhed.
• Langsigtede virkninger: Depression og kognitive problemer hos personer med kroniske eftervirkninger af infektionen, kompliceret sorg for efterladte, og de psykologiske effekter af omfattende økonomisk nedgang.
• Forværring af eksisterende lidelser: Personer med allerede eksisterende psykiske lidelser har oplevet, at deres tilstand er blevet forværret, da nedlukninger og social afstand har afskåret dem fra deres vante støttenetværk og behandling.

Paradoksalt nok er behovet for mental sundhedsstøtte størst netop nu, hvor de økonomiske ressourcer i mange lande er faldet. Regeringer er tvunget til at prioritere midler til smitteopsporing, behandling af COVID-19 og økonomiske hjælpepakker, mens skatteindtægterne falder. I dette anspændte økonomiske klima bliver det en endnu større kamp at sikre de nødvendige midler til mental sundhed.

En sammenligning af behov og virkelighed

Den nuværende situation kan illustreres med en simpel tabel, der viser kløften mellem problemets omfang og den indsats, der ydes.

Vejen frem: Fra bevidsthed til integreret handling

For over et årti siden populariserede fortalere for mental sundhed sloganet "ingen sundhed uden mental sundhed". Dette skabte øget bevidsthed, men ændrede kun lidt på den faktiske situation. I dag er budskabet blevet re-framet for at understrege, at mental sundhed er en integreret del af social og økonomisk udvikling under mottoet: "ingen bæredygtig udvikling uden mental sundhed".

Udfordringerne efter COVID-19 kan dog også fungere som en katalysator for innovation. Der er en mulighed for at udvikle og udbrede billigere, samfundsbaserede tjenester, såsom telepsykiatri for patienter i underforsynede landdistrikter, og at uddanne 'mentale sundhedsudvidere' – lokalt personale, der kan yde basal psykosocial støtte. Det er afgørende, at fortalere for mental sundhed kæmper for at sikre, at mental sundhed bliver en essentiel del af regeringers og organisationers overordnede genopretningsplaner efter pandemien.

Som Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør for WHO, udtalte: "Verden accepterer konceptet om universel sundhedsdækning. Mental sundhed skal være en integreret del af universel sundhedsdækning. Ingen bør nægtes adgang til mental sundhedspleje, fordi han eller hun er fattig eller bor et fjernt sted."

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Hvornår er Verdensdagen for mental sundhed?

Verdensdagen for mental sundhed afholdes hvert år den 10. oktober. Dagen har til formål at øge bevidstheden om mentale sundhedsproblemer globalt.

Hvorfor er mental sundhed så vigtig lige nu?

COVID-19-pandemien har øget stress, angst, social isolation og sorg for mennesker over hele verden. Dette har skabt et akut behov for at styrke de mentale sundhedssystemer og sikre, at alle kan få den hjælp, de har brug for.

Hvad er det såkaldte 'behandlingsgab'?

Begrebet behandlingsgab henviser til den store procentdel af mennesker med diagnosticerbare psykiske lidelser, som ikke modtager nogen form for professionel behandling. Dette gab er særligt udtalt i lav- og mellemindkomstlande, hvor det kan nå op på 75 % eller mere.

Hvad kan jeg personligt gøre for at støtte op om mental sundhed?

Du kan gøre en forskel ved at tale åbent om mental sundhed for at nedbryde stigma. Lyt til venner, familie og kolleger, og opfordr dem til at søge hjælp, hvis de har det svært. Du kan også støtte organisationer, der arbejder for mental sundhed, og opfordre politiske beslutningstagere til at prioritere området og øge investeringerne.

Verdensdagen for mental sundhed er mere end blot en mærkedag; det er en årlig opfordring til handling. Den minder os om, at mental sundhed er en fundamental menneskeret og en afgørende forudsætning for et velfungerende samfund. I en verden, der forsøger at komme sig efter en hidtil uset krise, er investering i mental sundhed ikke længere en valgmulighed – det er en nødvendighed for vores fælles fremtid.