What is the difference between ICD 9 & ICD 10 for bipolar disorder?

Mani og Depression: En Guide til Bipolar Lidelse

28/10/2018

★★★★★Rating: 3.93 (2420 votes)

Bipolar affektiv lidelse, tidligere kendt som maniodepressiv psykose, er en kompleks psykisk lidelse, der er kendetegnet ved markante og gentagne svingninger i en persons humør, energiniveau og funktionsevne. Disse svingninger manifesterer sig som adskilte perioder, eller 'episoder', af enten mani/hypomani (en tilstand af opstemthed, øget energi og aktivitet) eller depression (en tilstand af nedtrykthed, tab af interesse og nedsat energi). For at forstå lidelsen fuldt ud er det afgørende at dykke ned i de specifikke karakteristika ved hver type episode, som de er defineret i det internationale klassifikationssystem for sygdomme, ICD-10. Karakteristisk for lidelsen er, at de fleste mennesker oplever fuld helbredelse og vender tilbage til deres normale funktionsevne i perioderne mellem episoderne.

What is the clinical term for manic depression?
"Manic depression" References in the ICD-10-CM Index to Diseases and Injuries References in the ICD-10-CM Index to Diseases and Injuries applicable to the clinical term "manic depression" Manic depression - F31.9 Bipolar disorder, unspecified Previous Term: Mania Monopolar
Indholdsfortegnelse

Hvad er en Manisk Episode? (ICD-10 Kode: F30)

En manisk episode er kernen i den 'maniske' pol af bipolar lidelse. Den er defineret ved en unormal og vedvarende løftet, ekspansiv eller irritabel stemning samt en markant stigning i aktivitetsniveau eller energi. Det er vigtigt at bemærke, at hvis en person kun oplever en enkelt manisk episode uden tidligere depressive episoder, bruges koden F30, men hvis der har været tidligere affektive episoder (depressive, maniske eller hypomaniske), klassificeres det under bipolar affektiv lidelse (F31). Maniske episoder starter ofte brat og kan vare fra to uger op til fire-fem måneder. Der findes forskellige sværhedsgrader af mani.

Hypomani (F30.0)

Hypomani er en mildere form for mani. Her er humør- og adfærdsændringerne vedvarende og tydelige, men ikke så alvorlige, at de fører til fuldstændig social eller arbejdsmæssig disruption, og de er ikke ledsaget af hallucinationer eller vrangforestillinger. En person i en hypomanisk tilstand vil typisk opleve:

  • Et vedvarende let løftet humør i mindst flere dage.
  • Øget energi og aktivitet, ofte med en følelse af velvære og mental skarphed.
  • Øget social omgang, snakkesalighed, overdreven fortrolighed og en nedsat trang til søvn.
  • Nedsat koncentrationsevne, hvilket kan gøre det svært at falde til ro eller fokusere på en enkelt opgave.
  • En tendens til at kaste sig ud i nye projekter, bruge flere penge end normalt eller vise en adfærd, der er utypisk for personen.

Selvom hypomani kan forstyrre arbejde og sociale relationer betydeligt, er det ikke i en grad, hvor personen mister fuldstændig funktionsevne. Hvis forstyrrelsen er alvorlig eller total, er der tale om mani.

Mani uden Psykotiske Symptomer (F30.1)

Dette er en mere alvorlig form, hvor symptomerne er så udtalte, at de i høj grad forstyrrer personens almindelige arbejde og sociale aktiviteter. Episoden skal vare mindst en uge for at blive diagnosticeret. Kendetegnene inkluderer:

  • Et humør, der er løftet langt ud over, hvad omstændighederne tilsiger. Dette kan variere fra ubekymret munterhed til næsten ukontrollerbar spænding.
  • Markant øget energi, der resulterer i overaktivitet, talepres (hurtig, ustoppelig tale) og et stærkt nedsat søvnbehov.
  • Tab af normale sociale hæmninger, hvilket kan føre til upassende, aggressiv eller amorøs adfærd.
  • Oppustet selvværd, hvor grandiose og overoptimistiske ideer udtrykkes frit.
  • Udtalt distraherbarhed, hvor opmærksomheden konstant flyttes.
  • Personen kan iværksætte ekstravagante og upraktiske projekter eller bruge penge hensynsløst.

Mani med Psykotiske Symptomer (F30.2)

Dette er den mest alvorlige form for mani. Ud over symptomerne beskrevet ovenfor, oplever personen også psykotiske symptomer. Det oppustede selvværd kan udvikle sig til deciderede vrangforestillinger (f.eks. at tro, man har en særlig mission eller er en berømt person), og irritabilitet kan føre til forfølgelsesvrangforestillinger. Andre symptomer kan være:

  • Tankeflugt og talepres, der gør personens tale uforståelig.
  • Hallucinationer (at se eller høre ting, der ikke er der).
  • Alvorlig og vedvarende fysisk aktivitet og agitation, som kan føre til aggression eller vold.
  • Selvforsømmelse, hvor personen glemmer at spise, drikke eller opretholde personlig hygiejne, hvilket kan føre til farlige tilstande som dehydrering.

Hvad er en Depressiv Episode? (ICD-10 Kode: F32)

Den depressive episode udgør den anden pol af bipolar lidelse. I modsætning til mani er denne tilstand præget af nedtrykthed, tab af interesse og glæde samt nedsat energi. Depressive episoder har en tendens til at vare længere end maniske, typisk omkring seks måneder. For at stille diagnosen kræves det normalt, at symptomerne har været til stede i mindst to uger.

What is the ICD 10 code for mild depressive episodes?
Individuals with mild depressive episodes are inpatient units deal largely with patients suffering from the severe grades. be recorded by means of an additional code from Chapter XX of ICD-10 (X60-X84). “parasuicide”, since both are included in the general category of self-harm. the number, type, and severity of symptoms present.

De centrale symptomer på en depression er:

  • Nedtrykthed i en grad, der er tydeligt unormal for personen, det meste af dagen, næsten hver dag.
  • Markant nedsat interesse eller glæde ved aktiviteter, der normalt er lystbetonede.
  • Nedsat energi eller øget trætbarhed, selv efter små anstrengelser.

Andre almindelige symptomer inkluderer:

  • Nedsat selvtillid og selvværd.
  • Selvbebrejdelse og skyldfølelse.
  • Pessimistiske og dystre tanker om fremtiden.
  • Tanker om eller handlinger relateret til selvskade eller selvmord.
  • Forstyrret søvn (typisk tidlig opvågnen).
  • Nedsat appetit og vægttab.

Mild Depressiv Episode (F32.0)

For at diagnosticere en mild depressiv episode skal mindst to af de tre centrale symptomer være til stede, sammen med mindst to af de andre symptomer. Ingen af symptomerne bør være intense. Personen er typisk plaget af symptomerne og har svært ved at fortsætte med almindelige arbejds- og sociale aktiviteter, men vil sandsynligvis ikke stoppe med at fungere helt. Dette er en tilstand, der ofte ses i almen praksis.

Sammenligning af Maniske og Depressive Episoder

For at give et klart overblik er her en tabel, der sammenligner de centrale træk ved de to modsatrettede episoder, som definerer bipolar lidelse.

KarakteristikManisk EpisodeDepressiv Episode
HumørOpstemt, euforisk, ekspansivt eller irritabeltNedtrykt, trist, tomt
EnerginiveauMarkant øget, overaktivitetMarkant nedsat, træthed, udmattelse
SøvnbehovStærkt nedsat, føler sig ikke trætForstyrret, ofte øget søvnbehov eller tidlig opvågnen
SelvværdOppustet, grandiostNedsat, følelse af værdiløshed og skyld
TankegangHurtig, tankeflugt, grandiose ideerLangsom, koncentrationsbesvær, pessimistisk
AdfærdImpulsiv, hensynsløs, socialt uhæmmetTilbagetrukket, passiv, nedsat aktivitet

Blandede Episoder: Når Mani og Depression Optræder Samtidigt

Selvom bipolar lidelse ofte præsenteres som klare skift mellem mani og depression, er virkeligheden nogle gange mere kompleks. En person kan opleve en blandet episode (F31.6), hvor symptomer på både mani/hypomani og depression er fremtrædende på samme tid eller skifter hurtigt, endda fra time til time. For eksempel kan en person føle sig dybt deprimeret og håbløs, men samtidig have en rastløs energi, talepres og et væld af tanker. For at stille diagnosen skal begge sæt af symptomer have været fremtrædende i det meste af en periode på mindst to uger.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er forskellen på hypomani og mani?

Den primære forskel ligger i sværhedsgraden og indvirkningen på funktionsevnen. Hypomani (F30.0) er en mildere tilstand, der ikke forårsager alvorlig forstyrrelse i arbejde eller socialt liv og ikke involverer psykotiske symptomer. Mani (F30.1 og F30.2) er derimod alvorlig nok til at forårsage en markant eller fuldstændig forringelse af funktionsevnen og kan inkludere psykotiske symptomer som vrangforestillinger.

What is the ICD 10 code for manic episode?
F30 is a non-billable/non-specific diagnosis code from the 2025 ICD-10-CM used to classify the following condition: Manic episode. Bipolar disorder (F31.-) Major depressive disorder, single episode (F32.-) Major depressive disorder, recurrent (F33.-) 2025 ICD-10-CM diagnosis code F30 for manic episode.

Hvor længe varer episoderne typisk?

Ifølge ICD-10-retningslinjerne begynder maniske episoder ofte brat og varer typisk mellem 2 uger og 4-5 måneder. Depressive episoder har en tendens til at vare længere, med en gennemsnitlig varighed på omkring 6 måneder, selvom de sjældent varer mere end et år, undtagen hos ældre.

Hvad er den kliniske betegnelse for maniodepressivitet?

Den oprindelige betegnelse var 'maniodepressiv psykose'. I dag bruges termen 'maniodepressiv lidelse' primært som et synonym for bipolar affektiv lidelse (ICD-10 kode F31), som er den officielle kliniske betegnelse for lidelsen karakteriseret ved gentagne episoder af både mani/hypomani og depression.

Kan stress udløse en episode?

Ja, episoder af både mani og depression følger ofte efter stressende livsbegivenheder eller andre mentale traumer. Dog er tilstedeværelsen af en sådan stressfaktor ikke en forudsætning for at stille diagnosen. Lidelsen har en stærk biologisk og genetisk komponent.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Mani og Depression: En Guide til Bipolar Lidelse, kan du besøge kategorien Psykologi.

Go up