25/09/2018
Eftervirkningerne af traumatiske begivenheder kan manifestere sig på dybt forskellige måder, og forståelsen af disse reaktioner udvikler sig konstant inden for psykologien og psykiatrien. En af de mest markante udviklinger i nyere tid er introduktionen af en skelnen mellem Posttraumatisk Belastningsreaktion (PTSD) og Kompleks Posttraumatisk Belastningsreaktion (CPTSD) i den 11. udgave af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) internationale sygdomsklassifikation, ICD-11. Denne opdeling er ikke blot en akademisk øvelse; den har dybtgående konsekvenser for diagnosticering, behandling og anerkendelse af de lidelser, som mange mennesker kæmper med efter overvældende oplevelser.

Hvad er PTSD ifølge ICD-11?
I ICD-11 er diagnosen PTSD blevet mere fokuseret og kernefuld. Den er defineret ud fra tre centrale symptomklynger, som skal være til stede for at stille diagnosen. Denne mere præcise definition har til formål at skabe en klarere og mere entydig diagnostisk kategori. De tre kerneelementer er:
- Genoplevelse: Personen genoplever den traumatiske begivenhed i nutiden. Dette er ikke blot en erindring, men en levende og ofte skræmmende oplevelse. Det kan komme til udtryk som flashbacks, mareridt eller intense følelsesmæssige eller fysiske reaktioner, når man bliver mindet om traumet. Følelsen er, at traumet sker "her og nu".
- Undgåelse: Personen gør en bevidst indsats for at undgå alt, der kan minde om traumet. Det kan være tanker, følelser, samtaler, steder, mennesker eller aktiviteter, der er forbundet med den traumatiske hændelse. Denne undgåelse kan blive så omfattende, at den markant indskrænker personens livsudfoldelse.
- Vedvarende følelse af trussel: Personen oplever en konstant fornemmelse af at være i fare. Dette viser sig som en tilstand af forhøjet alarmberedskab (hypervigilans), hvor man konstant er på vagt over for farer, og en overdreven forskrækkelsesreaktion (let at fare sammen). Verden føles som et utrygt sted, selv når der ikke er nogen reel fare til stede.
Denne tre-faktor-struktur er mere stringent end tidligere definitioner og i nogle tilfælde også end DSM-5 (den amerikanske diagnosemanual). Formålet er at fange essensen af den posttraumatiske reaktion og adskille den fra andre relaterede tilstande.
Introduktionen af Kompleks PTSD (CPTSD)
Den helt store nyhed i ICD-11 er den formelle anerkendelse af Kompleks PTSD. Denne diagnose blev udviklet for at anerkende, at langvarige, gentagne eller multiple traumer ofte fører til et mere komplekst og gennemgribende symptombillede end det, der ses ved enkeltstående traumatiske hændelser. CPTSD opstår typisk som følge af oplevelser, hvor det har været svært eller umuligt at flygte, såsom:
- Langvarigt misbrug eller omsorgssvigt i barndommen
- Gentagen vold i hjemmet
- Krigsfangeskab, tortur eller organiseret vold
- Menneskehandel og sexslaveri
For at få diagnosen CPTSD skal en person opfylde alle tre kriterier for PTSD (genoplevelse, undgåelse, trusselsfølelse) OG derudover have vedvarende og gennemgribende problemer inden for tre yderligere områder, som samlet kaldes "Forstyrrelser i selvorganisering" (Disturbances in Self-Organization - DSO).
De tre ekstra symptomklynger i CPTSD:
- Problemer med følelsesregulering: Dette indebærer intense og svingende følelser, som er svære at kontrollere. Personen kan opleve voldsom vrede, sorg eller angst, føle sig følelsesmæssigt lammet eller have svært ved at opleve positive følelser. Der kan også være tendens til selvskadende adfærd eller risikoadfærd som en måde at håndtere de overvældende følelser på.
- Negativt selvbillede: Personen udvikler en dybtliggende og vedvarende negativ opfattelse af sig selv. Dette kan komme til udtryk som følelser af at være værdiløs, ødelagt, skyldig eller skamfuld. Man kan føle sig fundamentalt anderledes end andre mennesker og bære på en stærk skyldfølelse relateret til de traumatiske begivenheder, selvom man var offeret.
- Forstyrrelser i relationer: Der er markante og vedvarende vanskeligheder med at opretholde relationer og føle sig tæt på andre. Personen kan have svært ved at stole på andre, føle sig distanceret og isoleret, eller veksle mellem at klynge sig til andre og skubbe dem væk. Mange oplever en cyklus af at indgå i og derefter sabotere relationer.
Sammenligning: PTSD vs. Kompleks PTSD
Den grundlæggende forskel ligger i kompleksiteten og omfanget af symptomerne. Mens PTSD primært fokuserer på reaktionerne på selve den traumatiske hukommelse, omfatter CPTSD også de dybtgående skader, som langvarige traumer kan forårsage på en persons personlighed, identitet og evne til at fungere i verden. Her er en oversigt over de centrale forskelle:
| Karakteristikum | PTSD | Kompleks PTSD (CPTSD) |
|---|---|---|
| Typisk årsag | Ofte en enkeltstående, velafgrænset traumatisk begivenhed (fx ulykke, overfald). | Langvarige, gentagne eller multiple traumer (fx barndomstraumer, vold i hjemmet). |
| Kernesymptomer | 3 klynger: Genoplevelse, undgåelse, trusselsfølelse. | Alle 3 PTSD-klynger PLUS 3 klynger af forstyrrelser i selvorganisering. |
| Selvopfattelse | Kan være påvirket, men er ikke et kernekriterium. | Vedvarende negativ selvopfattelse (værdiløshed, skam, skyld). |
| Følelsesliv | Primært angst, alarmberedskab og frygt. | Intens følelsesmæssig dysregulering, kronisk tomhedsfølelse, vredesudbrud. |
| Relationer til andre | Kan være påvirket af undgåelse og irritabilitet. | Gennemgribende og vedvarende vanskeligheder med at stole på andre og opretholde relationer. |
| Funktionsnedsættelse | Signifikant nedsættelse i sociale eller arbejdsmæssige sammenhænge. | Ofte mere alvorlig og gennemgribende nedsættelse på tværs af alle livsområder. |
Hvorfor er denne skelnen vigtig?
At skelne mellem PTSD og CPTSD har afgørende betydning for behandlingen. Behandlingsforløb for PTSD fokuserer ofte direkte på at bearbejde den traumatiske hukommelse, for eksempel gennem terapiformer som EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) eller Prolonged Exposure. Selvom disse metoder kan være effektive, kan de være utilstrækkelige eller endda skadelige for en person med CPTSD, hvis de anvendes for tidligt.
For personer med CPTSD er en faseopdelt behandling ofte nødvendig. Den første og vigtigste fase handler om at skabe sikkerhed og stabilitet. Dette indebærer at arbejde med følelsesregulering, opbygge sunde coping-strategier og styrke personens relationelle evner. Først når personen har opnået en vis grad af stabilitet i sit liv og en bedre evne til at håndtere svære følelser, kan man forsigtigt begynde at arbejde med selve traumeerindringerne. Den sidste fase fokuserer på integration og at genfinde en meningsfuld tilværelse.
Anerkendelsen af CPTSD som en selvstændig diagnose validerer også oplevelserne for en stor gruppe mennesker, som tidligere måske har følt sig misforstået eller har modtaget forkerte diagnoser, såsom personlighedsforstyrrelser. Det giver et sprog og en ramme for at forstå de dybe og langvarige konsekvenser af kronisk traumatisering.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Kan man have både PTSD og CPTSD på samme tid?
Nej. Ifølge ICD-11-modellen er CPTSD en mere omfattende diagnose, der inkluderer alle symptomerne på PTSD. Hvis en person opfylder kriterierne for CPTSD, vil de få denne diagnose i stedet for en PTSD-diagnose. Man kan se PTSD som kernen, og CPTSD som kernen plus de yderligere lag af kompleksitet.
Er CPTSD det samme som borderline personlighedsforstyrrelse?
Nej, selvom der kan være et betydeligt overlap i symptomer som følelsesmæssig ustabilitet og relationsvanskeligheder. Den afgørende forskel er, at CPTSD altid er direkte forankret i en historik med alvorlig og langvarig traumatisering. Symptomerne i CPTSD ses som en direkte konsekvens af traumet. Borderline har en mere kompleks ætiologi, som ikke udelukkende kan forklares med traumer, selvom mange med borderline også har traumehistorik.
Hvad betyder det for fremtiden?
Indførelsen af CPTSD i ICD-11 er et monumentalt skridt fremad. Det vil forhåbentlig føre til mere forskning, bedre og mere målrettede behandlingsmetoder og en større forståelse i samfundet for de ødelæggende konsekvenser, som især barndomstraumer kan have. Det understreger, at heling er en kompleks proces, der kræver en specialiseret og medfølende tilgang. For den enkelte betyder det en chance for at få en mere præcis diagnose, der afspejler den fulde bredde af deres lidelser, og dermed adgang til en mere passende og effektiv hjælp.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner PTSD og Kompleks PTSD: Forskellen i ICD-11, kan du besøge kategorien Mental Sundhed.
