Sprog og Autisme: En Guide til Respektfuld Omtale

Sprog og Autisme: En Guide til Respektfuld Omtale

Terminologien omkring autisme kan virke som en jungle. Skal man sige 'en person med autisme', 'en autistisk person', 'en autist' eller måske 'en aspie'? Forvirringen er forståelig, da der findes mange forskellige holdninger og præferencer, og sproget er i konstant udvikling. Formålet med denne artikel er at skabe klarhed over de forskellige termer, hvorfor nogle foretrækker det ene frem for det andet, og hvordan du bedst kan navigere i samtalen på en respektfuld og inkluderende måde. Det vigtigste princip, som vi vil vende tilbage til, er simpelt, men dybtgående: Når du har mødt én autistisk person, har du mødt én autistisk person. Ligesom neurotypiske mennesker (personer, der ikke er på autismespektret) er forskellige, er autistiske mennesker det også. Derfor findes der ikke ét enkelt svar, der gælder for alle.

Person-først sprog: "En person med autisme"

Person-først sprogbrug lægger, som navnet antyder, vægten på personen før diagnosen. Når man bruger udtryk som "en person med autisme", signalerer man, at vedkommende først og fremmest er et menneske, og at autismen er en egenskab eller en tilstand, de har – ikke hele deres væsen. Denne tilgang har historisk set været fremmet af mange fagfolk, organisationer og pårørende.

Hvorfor foretrækker nogle denne form? For mange er det en bevidst handling for at modvirke den dehumanisering, som mennesker med handicap og diagnoser historisk har været udsat for. Ved at sige "person med autisme" adskiller man bevidst personen fra diagnosen. Argumentet er, at man ikke ville sige "en kræftperson", men derimod "en person med kræft". For nogle autistiske mennesker føles denne adskillelse rigtig. De ønsker ikke, at deres autisme skal være det definerende træk ved deres identitet. De ser det som en del af dem, men ikke som kernen af, hvem de er. Denne sprogbrug kan føles som en anerkendelse af deres fulde menneskelighed, uafhængigt af deres neurologiske profil.

Identitets-først sprog: "En autistisk person"

På den anden side af spektret finder vi identitets-først sprogbrug. Mange, især voksne autister og fortalere inden for neurodiversitetsbevægelsen, foretrækker stærkt at blive kaldt "autistisk" eller "en autistisk person". For dem er autisme ikke noget, der kan adskilles fra deres personlighed; det er en fundamental og uadskillelig del af deres identitet.

At være autistisk påvirker, hvordan de oplever verden, tænker, føler og interagerer. At forsøge at adskille "personen" fra "autismen" kan føles som at antyde, at autisme er noget negativt eller en byrde, der skal holdes på afstand. En ofte brugt analogi er nationalitet: Man siger typisk "han er dansker", ikke "han er en person fra Danmark". På samme måde argumenterer mange for, at man ikke kan fjerne autismen fra en autistisk person, ligesom man ikke kan fjerne danskheden fra en dansker. For dem er det at sige "jeg er autistisk" en stolt og neutral konstatering af, hvem de er. Det er en anerkendelse af, at deres hjerne fungerer anderledes, og at denne forskellighed er en integreret del af deres selv.

Andre termer: "Aspie" og "Autist"

Udover de to primære tilgange findes der også andre termer, som bruges i forskellige sammenhænge.

• Aspie: Dette er en kortform af Aspergers Syndrom, en diagnose der tidligere var adskilt fra autisme, men som nu er en del af det samlede autismespektrum (Autisme Spektrum Forstyrrelse, ASF) i diagnosemanualer som DSM-5. Mange, der blev diagnosticeret med Aspergers, før denne ændring fandt sted, identificerer sig stadig stærkt som "aspies". Ordet bærer for dem en særlig kulturel identitet og fællesskabsfølelse, ofte forbundet med at have lavere støttebehov inden for visse områder.
• Autist: Ordet "autist" kan være komplekst. Nogle autistiske mennesker bruger det som en direkte og neutral betegnelse for sig selv. Det er kort og præcist. Dog har ordet historisk set også været brugt i en klinisk og sommetider nedsættende kontekst. På grund af disse potentielle negative konnotationer er der nogle, der er meget utilpasse ved at blive kaldt "autist". Derfor er det et ord, man bør bruge med forsigtighed, medmindre man ved, at personen selv bruger det.

Sammenligning af sprogbrug

For at give et klart overblik, er her en tabel, der sammenligner de to primære tilgange:

Konklusionen: Den vigtigste regel er at spørge

Så hvad er det rigtige at sige? Svaret er, at der ikke er ét rigtigt svar. Den mest korrekte og respektfulde terminologi er den, som den enkelte person selv foretrækker. At insistere på at bruge person-først sprog over for en, der stolt identificerer sig som autistisk, kan føles ugyldiggørende. Omvendt kan det at kalde nogen autistisk, hvis de foretrækker person-først sprog, føles definerende og ubehageligt for dem.

Den bedste løsning er altid at lytte og, hvis du er i tvivl, at spørge direkte. Et simpelt spørgsmål som "Hvordan foretrækker du at blive omtalt i forbindelse med din autisme?" viser respekt og en oprigtig interesse i at forstå den anden person. Det koster ingenting at spørge, men det kan have en enorm positiv betydning for den autistiske person i dit liv. Det signalerer, at du ser dem, anerkender deres selvbestemmelse og værdsætter deres præference. At tilpasse sin sprogbrug er en lille indsats, der viser stor medmenneskelighed.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Er det stødende at kalde nogen autistisk?

Det afhænger fuldstændigt af personen. Mange autistiske mennesker foretrækker og bruger selv denne term. For dem er det en neutral og præcis beskrivelse. Andre kan finde det stødende eller reduktivt. Den eneste måde at vide det med sikkerhed er ved at spørge personen direkte.

Hvorfor kan nogle ikke lide udtrykket "person med autisme"?

Nogle føler, at denne formulering antyder, at autisme er en sygdom eller en negativ byrde, som de bærer rundt på, og som ideelt set burde adskilles fra dem. For dem, der ser autisme som en integreret del af deres identitet, kan udtrykket føles som en afvisning af, hvem de er.

Hvad med termer som "højtfunktionerende" og "lavtfunktionerende"?

Disse termer er i vid udstrækning anset for at være problematiske og undgås af mange i det autistiske samfund. "Højtfunktionerende" kan usynliggøre en persons reelle udfordringer og behov for støtte, mens "lavtfunktionerende" kan overse en persons styrker, talenter og potentiale. Det er mere præcist og respektfuldt at tale om specifikke støttebehov, f.eks. "har brug for støtte til verbal kommunikation" eller "har brug for støtte til eksekutive funktioner".

Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til at bruge en forkert term?

Alle kan lave fejl. Hvis du bruger en term, og nogen retter dig, er det bedste, du kan gøre, at sige tak for rettelsen, undskylde kort og bruge deres foretrukne term fremover. Viljen til at lytte, lære og tilpasse sig er det, der tæller allermest.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Sprog og Autisme: En Guide til Respektfuld Omtale, kan du besøge kategorien Mental Sundhed.