Do fashion students have mental health problems?

Mode og Mental Sundhed: Prisen for Kreativitet

13/03/2019

★★★★★Rating: 4.71 (15804 votes)

Modeindustrien fremstår ofte som en verden af glamour, luksus og grænseløs kreativitet. Vi ser de blændende shows, de smukke modeller og de innovative designs, der definerer kulturen. Men når projektørlyset slukkes, og catwalken ligger mørk hen, afsløres en anden, mere dyster virkelighed. Bag den polerede facade kæmper mange designere, studerende og andre branchefolk med et enormt mentalt pres, der kan føre til alvorlige psykiske lidelser. Stereotypen om den 'torterede kunstner' er velkendt, men i en branche, der er så fokuseret på det ydre, bliver de indre kampe ofte ignoreret og fejet ind under gulvtæppet.

Do fashion students have mental health problems?
The pressure can begin as early as fashion or design school, fashion students have reported that instructors made them feel guilty if they weren’t creating, producing or working every second of the day. As a result, fashion student suicide rates and mental health disorders are increasing.
Indholdsfortegnelse

Kreativitetens Tveæggede Sværd

Hvorfor synes modebranchen at være særligt hårdt ramt af mentale helbredsproblemer? En del af svaret kan ligge i selve den kreative proces. Neurolog Nancy C. Andreasen argumenterer i sin bog, 'The Creating Brain', at kreative mennesker bearbejder verden på en anderledes måde. Hvor mindre kreative individer ofte accepterer information fra autoriteter og ser situationer i sort-hvide termer, ser den kreative hjerne verden som mere tvetydig, kompleks og flydende.

Denne evne til at se nuancer og forbindelser, som andre overser, er brændstoffet for innovation og originalt design. Men det har en bagside. Tendensen til at gruble, genafspille samtaler og analysere detaljer i det uendelige – en proces kendt som rumination – kan være skadelig for psyken. Mens det kan hjælpe med at skabe et mesterværk, kan det, når det overføres til alle livets aspekter, føre til følelser af håbløshed, utilstrækkelighed og i sidste ende depression. De samme tankeprocesser, der fostrer genialitet, kan altså også bane vejen for psykisk lidelse.

'Fast Fashion' og det Ubarmhjertige Tempo

Det mentale pres forværres af industriens stadigt stigende tempo. Tidligere havde designere omkring seks måneder mellem kollektioner, hvilket gav tid til fordybelse, research og kreativ udfoldelse. I dag, især med fremkomsten af 'fast fashion'-giganter som H&M og Zara, er denne cyklus blevet reduceret til få uger. Disse virksomheder masseproducerer tøj for at holde omkostningerne nede og profitere på kvantitet over kvalitet, hvilket skaber en forventning om konstant nyhedsværdi.

Dette pres smitter af på hele branchen, inklusiv haute couture-designere, der nu forventes at producere flere kollektioner om året end nogensinde før. Designer John Galliano, der har arbejdet for Givenchy og Christian Dior, har beskrevet presset i et interview: "Jeg havde alle disse stemmer i mit hoved, der stillede så mange spørgsmål. Jeg var bange for at sige nej, jeg troede, det viste svaghed... Jeg var på vej til at ende på et sindssygehospital eller seks fod under jorden." Denne kombination af høje forventninger, en umulig arbejdsbyrde og konstant kritik er en farlig cocktail, der driver mange ud i misbrug og psykiske sammenbrud. I en verden, hvor selvtillid og ambition er valuta, bliver mental sundhed ofte efterladt som rester på gulvet i systuen.

Den Glamourøse Facade vs. Den Skjulte Virkelighed

Kontrasten mellem modeverdenens image og virkeligheden for dem, der arbejder i den, er slående. Her er en sammenligning af de to sider:

Den Glamourøse FacadeDen Skjulte Virkelighed
Kreativitet og innovationMentalt pres og udbrændthed
Berømmelse og anerkendelseIsolation, angst og konstant kritik
Luksus, skønhed og perfektionSpiseforstyrrelser, kropsdysmorfi og misbrug
Hurtige trends og succesEkstrem konkurrence og økonomisk usikkerhed

Tragedierne Bag Overskrifterne

Desværre har industriens mørke side krævet tragiske ofre. Flere af verdens mest anerkendte designere har mistet livet til selvmord efter årelange kampe med psykiske lidelser, hvilket har sendt chokbølger gennem branchen.

  • Alexander McQueen (2010): En af sin generations mest visionære designere tog sit eget liv få dage før modeugen. Han efterlod et brev, hvor der stod: "Pas på mine hunde, undskyld, jeg elsker dig, Lee." Venner fortalte, at han kæmpede med et stort stofmisbrug og en dyb ulykkelighed.
  • L'wren Scott (2014): Den anerkendte designer og kæreste til Mick Jagger blev fundet død i sin lejlighed i New York. Hun havde i årevis lidt af depression.
  • Kate Spade (2018): Ikonet bag det populære accessories-mærke tog sit eget liv efter en lang kamp med angst og depression, som hun havde holdt skjult for offentligheden.
  • Isabella Blow (2007): Den excentriske engelske redaktør og muse, som opdagede McQueen, tog sit eget liv efter flere forsøg og en livslang kamp med depression.

Disse tragedier understreger, hvor alvorligt problemet er. Som designer Tom Ford har sagt: "Mode er ondt. Du er væk i for lang tid, og folk glemmer, hvem du er. Og dit navn mister magt." Denne "ude af øje, ude af sind"-mentalitet skaber en frygt for at vise sårbarhed, da det kan blive opfattet som svaghed og betyde enden på en karriere.

Presset Starter Allerede på Skolebænken

Problemerne begynder ikke først, når man træder ind i branchens professionelle rækker. De er dybt forankret i uddannelseskulturen. Modestuderende rapporterer om et miljø, hvor undervisere får dem til at føle skyld, hvis de ikke arbejder eller skaber hvert eneste vågne øjeblik. Denne kultur glorificerer udbrændthed og ofrer trivsel for præstation. Som et resultat stiger antallet af selvmord og psykiske lidelser blandt modestuderende. En undersøgelse fra Mental Health Foundation viste, at ansatte i kreative brancher som mode har 25 procent større sandsynlighed for at opleve mentale helbredsproblemer. En anden undersøgelse fra det amerikanske CDC rangerede modebranchen som nummer syv på listen over brancher med højest selvmordsrate – højere end læger, advokater og revisorer.

En Ny Retning for Mode? Håb for Fremtiden

På trods af de dystre realiteter er der tegn på forandring. Flere og flere stemmer i branchen anerkender behovet for at omdefinere succeskriterierne og skabe et sundere arbejdsmiljø. Nogle designere tager aktivt afstand fra det hektiske tempo:

  • Viktor & Rolf: Det hollandske modehus forlod den hurtige 'ready-to-wear'-verden for udelukkende at fokusere på couture, som giver mere tid til kreativ fordybelse.
  • Azzedine Alaïa: Den afdøde tunesiske designer nægtede at følge den officielle modeuges kalender og præsenterede kun sine kollektioner, når han følte, de var færdige.

Derudover opstår der nye initiativer, der har til formål at yde direkte støtte. Et eksempel er appen Humans of Fashion, som er skabt for at forbinde folk i modebranchen med terapeuter og advokater, der kan hjælpe med alt fra mental sundhed til seksuel chikane. Formålet er at nedbryde det stigma, der er forbundet med at søge hjælp, og skabe et fortroligt rum, hvor man kan tale åbent om sine udfordringer.

Biografiforfatter Justine Picardie, der har skrevet om Coco Chanel, rammer hovedet på sømmet: "Folk tænker ofte på mode, som om det kun handler om overfladen. Men der er ofte en meget mørk side af en designers liv. Grunden til, at tøj har indflydelse, er på grund af det, det dækker over." Fremtiden for mode afhænger af branchens evne til at se bag facaden og anerkende, at den største kreativitet trives i et miljø, der værdsætter mennesket bag designet.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Er kreative mennesker mere tilbøjelige til psykiske lidelser?
Forskning tyder på en sammenhæng. Kreative hjerner tænker ofte mere komplekst og grubler mere, hvilket kan øge sårbarheden for lidelser som depression og angst. Det er dog ikke en deterministisk sammenhæng, og miljøet spiller en enorm rolle.
Hvad er 'fast fashion', og hvordan påvirker det designeres mentale helbred?
'Fast fashion' er masseproduktion af tøj til lave priser, der skaber en kultur med konstant forbrug. Det skaber et enormt pres på designere for konstant at levere nye kollektioner på få uger, hvilket fører til stress, udbrændthed og kreativ udmattelse.
Hvor kan man søge hjælp, hvis man kæmper med sit mentale helbred i modebranchen?
I Danmark kan man altid starte hos sin egen læge. Organisationer som Psykiatrifonden og Livslinien (70 201 201) tilbyder rådgivning og støtte. Det er vigtigt at række ud og tale med nogen – enten en professionel, en ven eller en kollega.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Mode og Mental Sundhed: Prisen for Kreativitet, kan du besøge kategorien Mental Sundhed.

Go up