DIVA: Værktøjet til at diagnosticere voksen-ADHD

At få en ADHD-diagnose som voksen kan være en livsændrende begivenhed, der pludselig giver mening til mange års uforklarlige udfordringer. Men vejen til diagnosen kræver en grundig og struktureret udredning. Et af de mest anerkendte og udbredte værktøjer i denne proces er DIVA, det Diagnostiske Interview for ADHD hos Voksne. Dette semi-strukturerede interview er designet til systematisk at undersøge tilstedeværelsen af ADHD-symptomer i både barndom og voksenliv, hvilket er afgørende for at stille en korrekt diagnose i henhold til de officielle diagnostiske kriterier.

Hvad er DIVA præcist?

DIVA står for Diagnostisch Interview Voor ADHD, og det blev oprindeligt udviklet i Holland af Dr. J.J.S. Sandra Kooij og M.H. Francken. Formålet var at skabe et standardiseret, tilgængeligt og omkostningseffektivt redskab til at hjælpe klinikere med at vurdere voksne for ADHD. Interviewet er baseret direkte på de diagnostiske kriterier, der er beskrevet i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM), som er den mest anvendte manual inden for psykiatrien verden over.

Interviewet er "semi-struktureret", hvilket betyder, at det følger en fast række spørgsmål for at sikre, at alle relevante områder dækkes, men det giver samtidig klinikeren fleksibilitet til at stille opfølgende spørgsmål og dykke dybere ned i patientens svar. Dette sikrer både en grundig og en personlig vurdering, hvor man ikke kun ser på symptomerne, men også på den indvirkning, de har haft på personens liv inden for forskellige domæner som arbejde, uddannelse, sociale relationer og familieliv.

Rejsen fra Holland til resten af verden

Udviklingen af DIVA begyndte som et svar på et voksende behov for et pålideligt diagnostisk værktøj til voksne. De første versioner blev testet over en syv måneders periode på hundredvis af patienter ved PsyQ's program for voksen-ADHD i Holland. Feedback fra både klinikere og patienter var uvurderlig og blev brugt til at finpudse og forbedre interviewet, hvilket førte til den endelige hollandske version i august 2007.

Interessen for DIVA voksede hurtigt internationalt, og i 2009 begyndte processen med at oversætte det til andre sprog. Denne proces var omhyggelig for at sikre både sproglig og kulturel nøjagtighed. Erfarne klinikere i forskellige lande gennemgik oversættelserne for at tilpasse dem til lokal psykiatrisk praksis. For at garantere kvaliteten blev oversættelserne derefter oversat tilbage til hollandsk og verificeret, før de endelige versioner blev godkendt. Dette har gjort DIVA til et globalt anerkendt værktøj.

Udviklingen: Fra DIVA 2.0 til DIVA-5

Ligesom den psykiatriske viden udvikler sig, har DIVA også gennemgået opdateringer for at afspejle den nyeste forskning og de reviderede diagnostiske manualer.

DIVA 2.0 (2010)

Denne version blev udviklet i overensstemmelse med DSM-IV-kriterierne. For at gøre interviewet mere brugervenligt og klart, blev der tilføjet flere eksempler på symptomer samt en forbedret introduktion. Målet var at hjælpe voksne med at genkende og huske symptomer fra deres barndom, hvilket ofte kan være en udfordring.

DIVA-5 (2019)

Med udgivelsen af DSM-5 i 2013 blev det nødvendigt at opdatere DIVA for at afspejle de nye kriterier. DIVA-5, der blev udgivet i 2019, introducerede flere vigtige ændringer:

• Alderskrav for symptomdebut: Kravet om, at symptomer skulle have været til stede før 7-årsalderen, blev ændret til før 12-årsalderen. Dette anerkender, at symptomer, især uopmærksomhed, kan blive mere tydelige senere i barndommen.
• Antal krævede symptomer for voksne: For voksne (17 år og ældre) blev antallet af krævede symptomer for at opfylde kriterierne for enten uopmærksomhed eller hyperaktivitet/impulsivitet reduceret fra seks til fem.
• Ændring i terminologi: De tidligere "undertyper" af ADHD blev redefineret som "kliniske præsentationer". Dette skyldes erkendelsen af, at en persons symptombillede kan ændre sig over tid, og at de tidligere undertyper ikke var stabile gennem livet.

Sammenligningstabel: DIVA 2.0 (DSM-IV) vs. DIVA-5 (DSM-5)

Tilpasninger til specifikke grupper

For at imødekomme behovene hos forskellige populationer er der blevet udviklet specialiserede versioner af DIVA-5. Disse tilpasninger sikrer, at vurderingen er relevant og præcis for den enkelte.

• Young DIVA-5: Denne version er udviklet til børn og unge i alderen 5-17 år. Den hjælper med at strukturere den diagnostiske samtale med både barnet/den unge og deres forældre for at få et fuldt billede af symptomerne.
• DIVA-5 ID: Denne version er skabt til personer med intellektuelle funktionsnedsættelser. Sproget og eksemplerne er tilpasset for at gøre interviewet mere forståeligt og relevant for denne gruppe, hvor ADHD-symptomer kan komme til udtryk på andre måder.

Hvorfor er DIVA et så vigtigt værktøj?

DIVA spiller en central rolle i moderne psykiatri af flere årsager. For det første sikrer det en standardiseret tilgang, så vurderingen af ADHD bliver mere ensartet og pålidelig på tværs af forskellige klinikere og regioner. For det andet hjælper den strukturerede gennemgang af symptomer i både barndom og voksenliv med at etablere det livslange mønster, som er et kernetræk ved ADHD. Interviewet fokuserer ikke kun på at tjekke bokse af for symptomer som uopmærksomhed eller hyperaktivitet/impulsivitet, men undersøger også, hvordan disse symptomer konkret har påvirket personens funktion. Dette giver et helhedsorienteret billede, der er afgørende for at skelne ADHD fra andre tilstande, der kan have lignende symptomer, og for at planlægge den rette behandling og støtte. DIVA er baseret på de anerkendte kriterier i DSM-5, hvilket sikrer, at diagnosen stilles på et solidt, videnskabeligt grundlag.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvad står DIVA for?

DIVA er en forkortelse for det hollandske navn "Diagnostisch Interview Voor ADHD", hvilket på dansk betyder "Diagnostisk Interview for ADHD".

Er DIVA den eneste måde at diagnosticere ADHD hos voksne på?

Nej. DIVA er et centralt og meget vigtigt værktøj, men det er en del af en større, samlet klinisk vurdering. En fuld udredning vil typisk også omfatte en generel klinisk samtale, indhentning af information fra pårørende (fx forældre eller en partner), selvvurderingsskemaer og en udelukkelse af andre mulige årsager til symptomerne.

Hvem kan udføre et DIVA-interview?

Et DIVA-interview bør udføres af en uddannet sundhedsprofessionel med ekspertise inden for udredning af ADHD, såsom en psykiater, psykolog eller en specialuddannet sygeplejerske.

Hvad er den primære forskel mellem DIVA-5 og den tidligere version?

De vigtigste forskelle er, at DIVA-5 er opdateret til DSM-5-kriterierne. Det betyder, at aldersgrænsen for symptomdebut er hævet fra 7 til 12 år, og antallet af krævede symptomer for voksne er reduceret fra seks til fem inden for et af de to hovedområder.

Konklusion

DIVA er mere end blot et spørgeskema; det er et dybdegående, klinisk interview, der guider både patient og kliniker gennem en systematisk udforskning af ADHD's mange facetter. Fra sin oprindelse i Holland til sin nuværende status som et internationalt anerkendt værktøj, har DIVA spillet en afgørende rolle i at forbedre diagnosticeringen af ADHD hos voksne. Ved at sikre en grundig, struktureret og evidensbaseret vurdering hjælper DIVA med at give enkeltpersoner den afklaring og den adgang til støtte, de har brug for for at navigere i livet med ADHD.