Is everyone diagnosed with autism on the autism spectrum?

Autisme vs. ASF: Hvad er forskellen egentlig?

26/10/2018

★★★★★Rating: 4.56 (2598 votes)

Der hersker ofte stor forvirring omkring begreberne autisme og autismespektrumforstyrrelse (ASF). For mange kan det virke som to forskellige ting, mens andre bruger dem i flæng. Denne forvirring er fuldt forståelig, især i lyset af de seneste års ændringer inden for psykiatrien. Hvis du er forælder, pårørende, studerende eller blot nysgerrig, er denne artikel designet til at give dig en klar og dybdegående forståelse af emnet. Vi vil afdække, hvad autismespektrumforstyrrelse dækker over, hvorfor terminologien har ændret sig, og hvad det betyder for individer, der lever med diagnosen i dag.

Is autism the same as Asperger's syndrome?
The symptoms for each of these diagnoses are all explained by autism spectrum disorder and really only held differences when it came to the severity of those symptoms. So, someone who was once considered to have Asperger’s syndrome would now be called autism, even if their symptoms remained the same.
Indholdsfortegnelse

Den Korte Forklaring: Er der en Forskel?

For at besvare det store spørgsmål med det samme: Er der en forskel mellem 'autisme' og 'autismespektrumforstyrrelse'? Svaret er både ja, nej, der plejede at være, og på en måde... men mestendels nej. I dag er 'autismespektrumforstyrrelse' (ASF) den officielle, kliniske diagnose, som sundhedsprofessionelle bruger. 'Autisme' er blevet det mere almindelige, dagligdags ord for præcis den samme diagnose. Forskellen, som mange stadig henviser til, er historisk og stammer fra en tid, hvor diagnoserne var opdelt anderledes.

Diagnostiske Kriterier for Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

For at forstå, hvorfor begreberne er smeltet sammen, er det vigtigt at kende de officielle diagnostiske kriterier. Disse er beskrevet i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition (DSM-5), som er den primære håndbog for diagnosticering af psykiske lidelser. For at få stillet diagnosen ASF skal en person udvise vedvarende udfordringer inden for to kerneområder:

1. Vedvarende Vanskeligheder med Social Kommunikation og Interaktion

Dette område dækker over en række udfordringer, som kan vise sig på forskellige måder:

  • Social-emotionel gensidighed: Det kan være svært at starte eller deltage i en samtale, dele interesser eller følelser, eller reagere passende på andres sociale tilnærmelser.
  • Nonverbal kommunikation: Udfordringer med at forstå og bruge nonverbale signaler som øjenkontakt, kropssprog, ansigtsudtryk og gestik. Kommunikation kan virke usammenhængende mellem det sagte og det viste.
  • Udvikling og vedligeholdelse af relationer: Svært ved at tilpasse sin adfærd til forskellige sociale kontekster, deltage i fantasifuld leg, eller finde og bevare venskaber.

2. Begrænsede, Gentagne Adfærdsmønstre, Interesser eller Aktiviteter

Dette andet kerneområde skal manifestere sig i mindst to af følgende punkter:

  • Stereotyp eller repetitiv motorik, brug af objekter eller tale: Dette kan være simple bevægelser som at vinke med hænderne (stimming), stable eller sortere legetøj i rækker, eller gentage ord og fraser (ekkolali).
  • Insisteren på ensartethed og rutiner: Et stærkt behov for faste rutiner og en udtalt modstand mod forandringer. Selv små ændringer i en daglig rutine kan skabe stor angst og stress.
  • Meget begrænsede, fikserede interesser: En intens og usædvanlig stærk optagethed af specifikke emner eller objekter. Disse særinteresser kan være alt fra dinosaurer og togplaner til mere abstrakte koncepter.
  • Hyper- eller hyporeaktivitet på sanseindtryk: En usædvanlig reaktion på sanseinput. Dette kan være overfølsomhed (hyper) over for lyde, lys, lugte eller berøring, eller en nedsat følsomhed (hypo), hvor man søger intense sanseoplevelser, f.eks. dybe tryk eller kraftige bevægelser.

Det er vigtigt at understrege, at sværhedsgraden af disse symptomer varierer enormt fra person til person. Det er netop denne variation, der gør det til et spektrum.

Forståelse af Autismespektret

Ordet 'spektrum' er centralt, men også ofte misforstået. Det er ikke en lineær skala fra "lidt autistisk" til "meget autistisk". I stedet skal det forstås som en bred vifte af træk, styrker og udfordringer, der kan kombineres på utallige måder. To personer med ASF kan have meget få overlappende symptomer. Den ene kæmper måske med høje lyde og social angst, mens den anden trives i sociale sammenhænge, men har et intenst behov for rutiner og har svært ved at aflæse nonverbal kommunikation. Begge er lige meget på autismespektret.

For at give en bedre forståelse af de forskellige støttebehov, opererer DSM-5 med tre niveauer. Disse niveauer er ikke permanente mærkater, men en guide til, hvilket omfang af støtte en person har brug for i sin hverdag.

Can autism affect the presentation of ADHD?
Also, autism can influence the presentation of ADHD and vice versa; accurate assessment for each is complicated and critical. While autism and ADHD are life-long conditions for most people, research has focused almost exclusively on children because that is when symptoms first emerge.
NiveauBeskrivelse af Støttebehov
Niveau 1: Kræver støttePersoner på dette niveau har mærkbare udfordringer med social kommunikation. De kan have svært ved at starte sociale interaktioner og kan virke akavede i deres forsøg. Deres behov for rutiner og modstand mod forandringer kan forstyrre deres funktion i visse sammenhænge.
Niveau 2: Kræver betydelig støtteUdfordringerne med social kommunikation, både verbal og nonverbal, er tydelige selv med støtte på plads. Personen har begrænset social initiativ. Repetitiv adfærd og modstand mod forandringer er hyppige og tydelige for en almindelig observatør og forårsager betydelig forstyrrelse i hverdagen.
Niveau 3: Kræver meget betydelig støttePersonen har alvorlige vanskeligheder med både verbal og nonverbal social kommunikation, hvilket stærkt begrænser deres evne til at fungere. De har meget begrænset social interaktion og minimal respons på andres tilnærmelser. Repetitiv adfærd, fikserede interesser og modstand mod forandringer forstyrrer markant deres funktion på alle områder.

Den Historiske Kontekst: Fra Mange Diagnoser til Én

Den primære årsag til forvirringen findes i diagnosesystemets udvikling. Før udgivelsen af DSM-5 i 2013, opererede man under DSM-IV med en kategori kaldet "Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser". Denne kategori indeholdt flere separate, men beslægtede, diagnoser:

  • Infantil autisme (Klassisk autisme): Ofte forbundet med mere alvorlige symptomer og sproglige forsinkelser.
  • Aspergers syndrom: Kendetegnet ved udfordringer med social interaktion og begrænsede interesser, men uden en generel forsinkelse i sprog eller kognitiv udvikling.
  • Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUA/PDD-NOS): En diagnose for dem, der havde nogle, men ikke alle, symptomer på autisme eller Aspergers.
  • Hellers syndrom (desintegrativ forstyrrelse i barndommen): En sjælden tilstand, hvor et barn udvikler sig normalt i de første år og derefter mister tidligere tilegnede færdigheder.

I 2013 valgte man at samle disse diagnoser under én enkelt paraplydiagnose: Autismespektrumforstyrrelse. Denne ændring blev foretaget, fordi forskning viste, at disse ikke var distinkte lidelser, men snarere forskellige manifestationer af den samme underliggende neurologiske tilstand. At samle dem har skabt mere klarhed og konsistens i diagnosticering og behandling og anerkender, at grænserne mellem de gamle diagnoser var kunstige og ofte uklare.

Fortalervirksomhed og Accept: At Fejre Neurodiversitet

At forstå, at autismespektret er bredt, er afgørende for at bekæmpe stigma. Mange, der tidligere identificerede sig med Aspergers, er tøvende med at bruge ordet "autisme", fordi det historisk har været forbundet med mere alvorlige udfordringer. Denne opdeling er forældet og skadelig. Den opretholder en misforståelse af, at der findes en klar skillelinje i funktionsniveau, hvilket ikke afspejler den komplekse virkelighed.

At omfavne begrebet neurodiversitet er et vigtigt skridt. Neurodiversitet er ideen om, at neurologiske forskelle som autisme er en naturlig del af den menneskelige variation – ikke en fejl, der skal rettes. Autistiske mennesker tænker, oplever og interagerer med verden på en anderledes måde. Ved at anerkende og værdsætte disse forskelle kan vi skabe et mere inkluderende samfund, der fokuserer på at yde den rette støtte i stedet for at forsøge at "normalisere" individer.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvad er så forskellen på autisme og autismespektrumforstyrrelse?

I dag er der reelt ingen forskel. Autismespektrumforstyrrelse (ASF) er den officielle, kliniske diagnose. Autisme er det almindelige, kortere ord for det samme. De bruges i flæng.

Do people with Asperger's have autism?
Today, people with the features of Asperger’s receive a diagnosis of autism spectrum disorder (ASD). But Asperger’s is still part of many people’s identities. What is Asperger’s syndrome?

Hvorfor tror mange så, at der er en forskel?

Fordi diagnosesystemet før 2013 opdelte tilstanden i flere diagnoser, såsom Aspergers syndrom for personer med normal sproglig udvikling og færre støttebehov. Denne opdeling eksisterer ikke længere officielt, men lever videre i daglig tale.

Er Aspergers syndrom helt forsvundet som diagnose?

Ja, i det nyeste diagnosesystem (DSM-5) er Aspergers syndrom ikke længere en selvstændig diagnose. Personer, der tidligere ville have fået denne diagnose, diagnosticeres nu med en autismespektrumforstyrrelse, ofte specificeret med et støtteniveau.

Betyder "spektrum", at man er "lidt" eller "meget" autistisk?

Ikke helt. Spektret beskriver den enorme variation i, hvordan autisme kommer til udtryk. Det handler om en unik kombination af styrker og udfordringer på tværs af forskellige områder, ikke en simpel lineær skala fra mild til svær.

Konklusion

Kort sagt er autismespektrumforstyrrelse og autisme i dag to sider af samme sag. ASF er den præcise, kliniske betegnelse, mens autisme er den mere udbredte og letforståelige term. Den forældede skelnen mellem forskellige typer af autisme er blevet erstattet af en mere nuanceret og inkluderende forståelse af et bredt spektrum. Det vigtigste er ikke mærkatet, men at anerkende hver enkelt persons unikke profil af styrker og udfordringer og sikre adgang til den individualiserede støtte, der er nødvendig for at trives.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Autisme vs. ASF: Hvad er forskellen egentlig?, kan du besøge kategorien Psykologi.

Go up