15% af danske børn får en psykisk diagnose

En omfattende ny dansk undersøgelse kaster lys over en vigtig, men ofte overset, del af vores samfund: børns mentale sundhed. Resultaterne, som er publiceret i det anerkendte tidsskrift JAMA Psychiatry, viser, at hele 15% af alle danske børn født mellem 1995 og 2016 har fået stillet en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år. Dette tal, som ved første øjekast kan virke alarmerende, dækker over en kompleks virkelighed med markante forskelle mellem kønnene og peger på både styrker og svagheder i vores sundhedssystem. Undersøgelsen, ledet af Søren Dalsgaard, overlæge i børne- og ungdomspsykiatri og professor ved Aarhus Universitet, giver os det hidtil mest detaljerede billede af den psykiatriske epidemiologi blandt børn og unge i Danmark.

Et dybere kig på tallene

Studiet er baseret på registerdata fra hele 1,3 millioner børn og giver dermed et solidt grundlag for sine konklusioner. I alt drejer det sig om 58.578 drenge (15,5%) og 41.350 piger (14,6%), der har modtaget en diagnose. Selvom den overordnede andel er nogenlunde ens, afslører et nærmere kig på tallene, hvilke diagnoser der dominerer, og hvornår i livet de typisk stilles – og her begynder de store forskelle at vise sig.

Søren Dalsgaard understreger vigtigheden af denne viden: ”Vi har simpelthen vidst for lidt om helt fundamentale ting såsom forekomsten af de enkelte lidelser, i hvilke aldre de forskellige lidelser debuterer, og om der er kønsforskelle i disse mønstre.”

De mest almindelige diagnoser: En kønsopdelt virkelighed

Undersøgelsen viser tydeligt, at drenge og piger kæmper med forskellige udfordringer, eller at vi i hvert fald er bedre til at identificere forskellige lidelser hos de to køn. For piger er angst den absolut hyppigste diagnose, mens det for drenge er ADHD.

• Piger: Den hyppigste diagnose er angst, som 7,9% af alle piger diagnosticeres med.
• Drenge: Den hyppigste diagnose er ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder), som 5,9% af alle drenge diagnosticeres med.

Denne forskel er markant og peger på, hvordan psykiske lidelser kan manifestere sig forskelligt afhængigt af køn, eller hvordan vores system er gearet til at opdage bestemte symptomer hos henholdsvis drenge og piger.

Tabel: Hyppigste diagnoser fordelt på køn

Den skjulte krise: Piger bliver diagnosticeret for sent

Et af de mest bekymrende fund i undersøgelsen er den store forskel i, hvornår drenge og piger bliver diagnosticeret med neuropsykiatriske udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme. Disse lidelser udvikles per definition i den tidlige barndom, men opdages markant senere hos piger.

• ADHD: Drenge diagnosticeres typisk i 8-årsalderen, mens piger i gennemsnit er 17 år.
• Autisme: Drenge diagnosticeres typisk i alderen 4-13 år, mens piger er mellem 12 og 17 år.

”Det er bemærkelsesværdigt, at pigerne bliver diagnosticeret så sent, for de må jo have haft en autistisk adfærd, inden de var tre år gamle. Mange piger når at blive omkring 15 år, før de får den rigtige diagnose, og det er ikke godt nok,” siger Søren Dalsgaard. De alvorlige konsekvenser af en sen diagnose kan ikke undervurderes. Pigerne går glip af afgørende støtte gennem deres skoletid, hvilket kan føre til faglige og sociale vanskeligheder. Forskning har desuden vist, at piger med ubehandlet ADHD har en højere relativ risiko for at udvikle misbrug, depression og psykoser sammenlignet med drenge med ADHD. Den manglende hjælp i barndommen kan have livslange følger.

En overraskende opdagelse om skizofreni

Studiet afslører også en helt ny og uventet indsigt om skizofreni, der debuterer før 18-årsalderen. I modsætning til den gængse opfattelse, som er baseret på voksne, viser tallene, at lidelsen er næsten dobbelt så hyppig hos piger (0,76%) som hos drenge (0,48%) i denne aldersgruppe. Dette er et slående fund, som forskerne endnu ikke har en forklaring på, og som kalder på yderligere undersøgelser af, hvorfor denne alvorlige sygdom rammer piger hyppigere i ungdommen.

Er vi sygere, eller er vi bedre til at se problemerne?

Spørgsmålet melder sig naturligt: Betyder de 15%, at danske børn og unge har fået det mentalt dårligere? Ifølge Søren Dalsgaard er tallet på linje med, hvad man finder i internationale studier. Der er derfor ikke umiddelbart noget, der tyder på en systematisk overdiagnosticering i Danmark. Tværtimod mener han, at tallene er et udtryk for, at vi er blevet bedre til identifikation af børn, der har det svært. Det er positivt, at vi for eksempel fanger mange piger med angst, så de kan få den rette hjælp.

Her spiller folkeskolen en central rolle. Et af folkeskolens tre nationale mål er netop at øge elevernes trivsel. Skolen er en af de vigtigste arenaer for tidlig opsporing, og lærere og pædagoger er afgørende for at spotte de børn, der viser tegn på mistrivsel, så en tidlig indsats kan sættes i gang.

Vejen frem: Hvordan forbedrer vi systemet?

Selvom vi er blevet bedre, viser undersøgelsen med al tydelighed, at der er plads til forbedring. Der er et presserende behov for at rette fokus mod de piger, der overses i systemet, især dem med ADHD og autisme. Vi skal blive klogere på, hvordan symptomerne viser sig hos piger, så vi kan opdage dem tidligere.

Samtidig peger forskningen på, at social ulighed spiller en rolle. En tidligere undersøgelse har vist, at sandsynligheden for, at et barn, der opfylder kriterierne for ADHD, rent faktisk får diagnosen og den nødvendige hjælp, er markant lavere, hvis barnet kommer fra en ressourcesvag familie – og især hvis barnet er en pige. Vi skal sikre, at alle børn, uanset køn og social baggrund, får den hjælp, de har brug for, og så tidligt som muligt.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Hvor mange børn i Danmark har en psykisk lidelse?
Omkring 15% af alle børn født mellem 1995 og 2016 fik en psykiatrisk diagnose, inden de fyldte 18 år, ifølge en ny, stor dansk undersøgelse.

Hvilken psykisk lidelse er mest almindelig hos piger?
Angst er den hyppigst stillede diagnose hos piger. Hele 7,9% af pigerne i undersøgelsen fik stillet denne diagnose.

Hvorfor bliver piger med ADHD og autisme diagnosticeret senere end drenge?
Symptomerne kan manifestere sig anderledes og mere indadvendt hos piger, og der har historisk set været mindre fokus på piger i screenings- og diagnoseprocesser. Deres vanskeligheder bliver derfor ofte overset eller fejlfortolket som noget andet, f.eks. angst eller generthed.

Betyder de 15%, at danske børn bliver overdiagnosticeret?
Ifølge forskerne bag studiet er tallet på linje med internationale undersøgelser. Det tyder snarere på, at Danmark er blevet bedre til at identificere børn, der har brug for hjælp, end at der er tale om overdiagnosticering. Det er et tegn på et sundhedsvæsen, der tager mental sundhed alvorligt.

Afslutningsvis er denne undersøgelse en vigtig påmindelse om, at mental sundhed hos børn og unge kræver vores fulde opmærksomhed. Tallene er ikke en grund til panik, men en opfordring til handling. Ved at anerkende de komplekse mønstre og de skjulte udfordringer kan vi arbejde målrettet for at skabe et system, der ser og hjælper alle børn i tide.