Kræft og PTSD: Det usynlige ar efter sygdom

At modtage en kræftdiagnose er en livsomvæltende begivenhed. Hele ens verden bliver vendt på hovedet, og fokus rettes mod behandling, overlevelse og den fysiske kamp mod sygdommen. Men når behandlingerne er ovre, og kroppen måske er erklæret rask, sidder mange tilbage med dybe psykiske ar. Den følelsesmæssige og mentale byrde kan være lige så udfordrende som den fysiske, og for nogle udvikler den sig til en tilstand kendt som kræftrelateret posttraumatisk stress.

Mange forbinder posttraumatisk stresslidelse (PTSD) med soldater i krig eller ofre for voldelige overfald, men et chokerende, skræmmende eller alvorligt sygdomsforløb kan i lige så høj grad være en traumatisk begivenhed. At konfrontere sin egen dødelighed, gennemgå smertefulde behandlinger og leve med en konstant usikkerhed om fremtiden kan efterlade varige spor i sindet. Denne artikel dykker ned i fænomenet kræftrelateret PTSD, hvem der er i risiko, og hvordan man kan genkende symptomerne og søge hjælp.

Hvad er traumatisk stress i forbindelse med kræft?

Traumatisk stress er ikke én enkelt tilstand, men snarere et spektrum af reaktioner på en overvældende begivenhed. Symptomerne kan ligne hinanden, men de adskiller sig i, hvornår de opstår, hvor længe de varer, og hvor stor en indvirkning de har på en persons liv. I forbindelse med et kræftforløb taler man typisk om flere forskellige former.

Akut stresslidelse (ASD)

Akut stresslidelse kan opstå inden for den første måned efter en traumatisk hændelse. Det kan være selve diagnosetidspunktet, en specifik smertefuld procedure, eller da man modtog en vigtig opdatering om sin sygdom. Et kendetegn ved ASD er ofte stærke symptomer på dissociation, hvilket er en følelse af at miste bevidstheden om sig selv eller sine omgivelser. Man kan føle sig følelsesløs, afkoblet fra virkeligheden eller som om, man ser sig selv udefra i en film. Det er kroppens og sindets måde at beskytte sig selv mod et overvældende chok.

Posttraumatisk stress (PTS) og Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)

Det er vigtigt at skelne mellem posttraumatisk stress (PTS) og den kliniske diagnose posttraumatisk stresslidelse (PTSD). PTS er en helt normal reaktion på en unormal begivenhed. Du oplever måske PTS, hvis du føler dig anspændt, nervøs eller bange, når du skal til en kontrolscanning, en blodprøve eller en samtale på hospitalet. Disse følelser er en naturlig del af at have været igennem et kræftforløb og er ikke nødvendigvis tegn på en lidelse. De er ekkoer af den frygt, du har oplevet.

PTSD er derimod en mere alvorlig og vedvarende tilstand. Overgangen fra PTS til PTSD sker, når symptomerne bliver kroniske og invaliderende. Man kan tale om PTSD, hvis symptomerne varer længere end 1-3 måneder, hvis de er så alvorlige, at man begynder at undgå aftaler, tests eller samtaler på hospitalet, eller hvis de generelt forhindrer en i at leve et normalt liv og påvirker ens relationer, arbejde og generelle velbefindende.

Hvem er i risikogruppen for kræftrelateret PTSD?

Studier viser, at mere end hver tredje person, der har eller har haft kræft, udviser tegn på enten PTS eller PTSD. Det er altså en udbredt, men ofte overset, konsekvens af sygdommen. Ligesom med andre psykiske lidelser er der sjældent én enkelt årsag, men en kombination af faktorer kan øge eller mindske risikoen.

Du kan have en større risiko for at udvikle kræftrelateret PTSD, hvis du:

• Har en forhistorie med angst eller depression: Hvis dit nervesystem i forvejen er mere følsomt over for stress, kan traumet fra en kræftdiagnose ramme hårdere.
• Tidligere har oplevet traumer, PTS eller PTSD: Gamle, ubearbejdede traumer kan blive reaktiveret af den nye krise.
• Blev diagnosticeret i en ung alder: Især børn og unge kan have svært ved at bearbejde en så alvorlig diagnose, da deres kognitive og følelsesmæssige redskaber endnu ikke er fuldt udviklede.
• Har fremskreden kræft på diagnosetidspunktet: En dårligere prognose og mere intensiv behandling kan naturligt nok føre til et større psykisk pres.
• Mangler et stærkt socialt netværk: Følelsen af at være alene med sygdommen og ikke have nogen at dele sine tanker og frygt med er en markant risikofaktor.

Omvendt kan du mindske din risiko ved at:

• Have en god forståelse for din diagnose og behandling: Viden kan give en følelse af kontrol og reducere frygten for det ukendte.
• Kunne tale åbent og ærligt med dit behandlingsteam: At føle sig set, hørt og forstået af læger og sygeplejersker skaber tryghed.
• Have et stærkt støttesystem: Venner, familie eller støttegrupper, hvor du kan dele dine oplevelser, er uvurderlige.

Udløsende faktorer og almindelige symptomer

Visse begivenheder under et kræftforløb kan være særligt traumatiserende og fungere som udløsere for PTSD-symptomer. Det kan være øjeblikke, der brænder sig fast i hukommelsen:

• Diagnosetidspunktet: Det øjeblik, hvor ordene "du har kræft" bliver sagt.
• Tests og procedurer: Smertefulde biopsier, klaustrofobiske MR-scanninger eller ventetiden på afgørende resultater.
• Fysiske forandringer og bivirkninger: Hårtab, ar, fjernelse af et bryst eller andre kropslige ændringer, der konstant minder en om sygdommen.
• Hospitalsindlæggelser: Særligt ophold på intensivafdelinger kan være skræmmende og føre til en følelse af total magtesløshed.
• Kontrolbesøg: Angsten op til opfølgende scanninger og lægesamtaler, også kendt som scanxiety, kan være en tilbagevendende kilde til stress.

Symptomerne på PTS og PTSD er de samme, men adskiller sig i intensitet og varighed. Det kan være svært at skelne dem fra, hvad man måske anser for at være en "normal" reaktion på kræft. Men hvis disse følelser ikke forsvinder, bliver værre eller forhindrer dig i at leve dit liv, kan det være tegn på PTSD.

Almindelige tegn og symptomer:

• Genoplevelse af traumet: Tilbagevendende mareridt, flashbacks eller påtrængende tanker og minder om sygdomsforløbet, som dukker op ud af det blå.
• Undgåelse: Aktivt at undgå mennesker, steder, samtaler eller aktiviteter, der minder om kræften. Dette kan inkludere at undgå hospitalet eller endda læse om emnet. Denne undgåelsesadfærd kan føles som en beskyttelse, men forværrer ofte tilstanden på lang sigt.
• Hypervigilans (overdreven vagtsomhed): At være i konstant alarmberedskab. Man er måske ekstremt opmærksom på kropslige fornemmelser af frygt for tilbagefald, bliver let forskrækket eller har svært ved at slappe af.
• Negative tanker og følelser: En vedvarende følelse af depression, skyld, skam eller vrede. Man kan føle sig følelsesmæssigt følelsesløs, have svært ved at føle glæde eller føle sig fremmedgjort over for andre mennesker.
• Søvnproblemer: Besvær med at falde i søvn, sove for meget eller have urolig søvn plaget af mareridt.

At søge hjælp og finde vejen frem

Hvis du genkender flere af disse symptomer, og de har varet i mere end en måned, er det afgørende at tale med din læge eller dit behandlingsteam. Det er ikke noget, du "bare skal leve med". Kræftrelateret PTSD er en reel tilstand, som kan og bør behandles. Bed om en henvisning til en psykolog eller psykiater med erfaring inden for psyko-onkologi (psykologiske aspekter af kræft).

Behandlingen kan bestå af forskellige former for terapi, såsom kognitiv adfærdsterapi (CBT), EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) eller samtaleterapi, som kan hjælpe dig med at bearbejde de traumatiske minder og udvikle nye, sunde håndteringsstrategier. At bygge et stærkt socialt netværk og deltage i støttegrupper med andre kræftoverlevere kan også være en enorm hjælp. At dele erfaringer med andre, der virkelig forstår, hvad du har været igennem, kan bryde den isolation, som traumet ofte skaber.

Ofte Stillede Spørgsmål

Kan stress fra kræft virkelig være PTSD?

Ja, absolut. Et traume defineres ikke af selve begivenheden, men af individets oplevelse af den. For mange er truslen mod ens liv, de intense behandlinger og den konstante usikkerhed, der følger med kræft, en dybt traumatisk oplevelse, der opfylder de kliniske kriterier for PTSD.

Forsvinder symptomerne af sig selv?

For nogle kan milde PTS-symptomer aftage med tiden, især med god social støtte. Men hvis der er tale om PTSD, er det usandsynligt, at symptomerne forsvinder uden professionel hjælp. Ubehandlet PTSD kan blive en kronisk tilstand, der påvirker livskvaliteten i mange år.

Er det min skyld, at jeg har det sådan her?

Nej, det er aldrig din skyld. PTSD er en psykologisk skade, der opstår som reaktion på en overvældende begivenhed. Det har intet at gøre med at være "svag" eller ikke at kunne "tage sig sammen". Det er en anerkendt medicinsk tilstand, der kræver forståelse, medfølelse og behandling, ligesom enhver anden sygdom.