CATI: En test for autistiske træk hos voksne

At forstå autismespektret er en kompleks rejse, og for mange voksne kan det være en udfordring at sætte ord på deres oplevelser. I de senere år har forskningen givet os nye værktøjer til bedre at kvantificere og forstå de træk, der er forbundet med autisme i den generelle befolkning. Et af disse værktøjer er Comprehensive Autistic Trait Inventory, bedre kendt som CATI. Dette er ikke blot endnu et spørgeskema; det er et nuanceret instrument designet til at give et detaljeret billede af autistiske træk på tværs af flere forskellige områder af en persons liv. I denne artikel vil vi dykke ned i, hvad CATI er, hvad det måler, og vigtigst af alt, hvad dets formål er, og hvordan det adskiller sig fra et diagnostisk værktøj.

Hvad er Comprehensive Autistic Trait Inventory (CATI)?

CATI er et selvrapporterings-spørgeskema, der er udviklet til at give et gyldigt og pålideligt mål for autistiske træk hos voksne. Det er designet til brug i den generelle befolkning, hvilket betyder, at det kan bruges af både personer med og uden en autismediagnose til at få indsigt i deres egne træk. Skemaet består af 42 udsagn, som personen skal vurdere baseret på, hvor godt de beskriver deres egne oplevelser og adfærd.

Når spørgeskemaet er udfyldt, giver det to typer af resultater: en samlet score, der angiver det overordnede niveau af autistiske træk, og seks underskala-scorer. Disse underskalaer er særligt interessante, da de nedbryder det brede koncept 'autisme' i seks specifikke dimensioner. Dette giver en mere detaljeret og nuanceret forståelse end en enkelt, samlet score alene ville kunne.

Udviklingen af CATI er sket i et samarbejde mellem forskere fra anerkendte institutioner som University of Western Australia (UWA), The Kids Research Institute Australia og University of British Columbia. En afgørende del af udviklingsprocessen har været inddragelsen af autismeforskere, klinikere og, ikke mindst, autistiske personer selv. Denne samarbejdsorienterede tilgang sikrer, at spørgsmålene og faktorerne er relevante, respektfulde og afspejler levede erfaringer.

De Seks Dimensioner af CATI

CATI's styrke ligger i dens evne til at måle autistiske træk på tværs af seks forskellige, men forbundne, dimensioner. Dette giver et helhedsorienteret billede, der anerkender, at autisme manifesterer sig forskelligt fra person til person. Lad os se nærmere på hver af de seks underskalaer:

1. Sociale Interaktioner

Denne dimension fokuserer på oplevelsen af sociale situationer. Det kan omfatte emner som vanskeligheder med at starte eller vedligeholde samtaler, usikkerhed omkring sociale spilleregler, en følelse af at være akavet i sociale sammenhænge, eller en præference for interaktioner, der er forudsigelige og strukturerede.

2. Kommunikation

Kommunikations-dimensionen ser på både verbal og nonverbal kommunikation. Spørgsmålene kan berøre udfordringer med at tolke kropssprog, ansigtsudtryk eller tonefald. Det kan også omhandle en tendens til at kommunikere meget direkte og bogstaveligt, eller vanskeligheder med at forstå underforståede budskaber og ironi.

3. Social Kamuflage

Dette er et utroligt vigtigt og ofte overset aspekt af autisme. Social kamuflage, også kendt som 'masking', refererer til bevidste eller ubevidste strategier, som en person bruger for at skjule sine autistiske træk og fremstå mere neurotypisk i sociale situationer. Det kan indebære at imitere andres adfærd, tvinge sig selv til at opretholde øjenkontakt, eller undertrykke stimming-adfærd (selvstimulerende adfærd). Selvom det kan være en effektiv overlevelsesstrategi, er social kamuflage ofte ekstremt mentalt udmattende.

4. Selvregulerende Adfærd

Denne dimension dækker over gentagende adfærd og en stærk trang til rutiner og forudsigelighed. Det kan manifestere sig som repetitiv motorisk adfærd (stimming), såsom at vugge, vifte med hænderne eller pille ved genstande. Det kan også omfatte en dyb afhængighed af faste rutiner i hverdagen, hvor selv små afvigelser kan føles overvældende og stressende.

5. Kognitiv (In)Fleksibilitet

Her måles tendensen til at tænke i mønstre og have svært ved at skifte fokus eller tilpasse sig uventede ændringer. Dette kan vise sig som en stærk interesse i specifikke emner (specialinteresser), en præference for logik og systemer, og udfordringer med at se en situation fra flere forskellige perspektiver. En høj score på denne skala kan indikere en tænkestil, der er detaljeorienteret og systematisk, men som kan have svært ved 'det store billede' eller pludselige planændringer.

6. Sensorisk Følsomhed

Mange autistiske personer oplever verden gennem et anderledes sensorisk filter. Denne dimension måler over- eller underfølsomhed over for sanseindtryk. Dette kan være en ekstrem følsomhed over for lyde, lys, lugte eller berøring, som kan føre til sensorisk overbelastning. Omvendt kan det også være en nedsat følsomhed, hvor man søger intense sanseindtryk for at føle sig reguleret.

Formålet med CATI: Et Forskningsværktøj, Ikke en Diagnose

Det er altafgørende at forstå, at CATI primært er udviklet som et forskningsværktøj. Dets formål er at give forskere en metode til at kvantificere autistiske træk i den brede befolkning, hvilket kan hjælpe med at forstå autismespektret bedre. Selvom det har vist sig at være et validt mål i store grupper af både autistiske og ikke-autistiske personer, er det endnu ikke fuldt ud klinisk evalueret til diagnostisk brug.

Dette betyder, at CATI ikke kan og ikke bør bruges som det eneste grundlag for at stille en autismediagnose. En formel diagnose kræver en omfattende vurdering foretaget af kvalificerede fagfolk, såsom en psykiater eller en psykolog med specialviden inden for autisme. En sådan vurdering vil typisk omfatte kliniske interviews, observationer og en gennemgang af personens udviklingshistorie.

CATI kan dog være et nyttigt redskab i en indledende screeningproces. Hvis en person scorer højt på CATI, kan det være en indikation på, at det er værd at søge en professionel vurdering for at få en afklaring. Men en score – uanset om den er høj eller lav – er ikke en endegyldig konklusion.

Sammenligning: Forskningsværktøj vs. Klinisk Diagnose

For at tydeliggøre forskellen er her en tabel, der sammenligner CATI's rolle med en formel klinisk vurdering.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Kan jeg bruge CATI til at diagnosticere mig selv med autisme?

Nej. CATI er ikke designet eller valideret til at være et selvdiagnostisk værktøj. En høj score kan være en grund til at søge yderligere udredning, men kun en kvalificeret fagperson kan stille en formel diagnose efter en grundig vurdering.

Hvad betyder det, at værktøjet er blevet opdateret?

Den information, der nævner opdateringer i 2024 og 2025, viser, at CATI er et levende instrument. Forskere arbejder løbende på at forbedre det baseret på ny data og feedback, herunder fra autistiske fokusgrupper. Dette sikrer, at formuleringerne er klare, mindre negative og mere præcise, hvilket øger værktøjets validitet og brugervenlighed.

Er CATI den eneste test for autistiske træk?

Nej, der findes flere andre screeningsværktøjer og spørgeskemaer, såsom Autism Spectrum Quotient (AQ-10 eller AQ-50). Hvert værktøj har sine egne styrker og svagheder. CATI adskiller sig ved sin detaljerede opdeling i seks specifikke dimensioner, hvilket giver et mere nuanceret billede end mange andre screenere.

Hvorfor er det vigtigt at inddrage autistiske personer i udviklingen af sådanne værktøjer?

Inddragelse af autistiske personer sikrer, at værktøjet afspejler den levede virkelighed og undgår stereotype eller forældede opfattelser af autisme. Det fører til mere præcise og respektfulde spørgsmål og bidrager til at reducere stigma ved at fokusere på træk og oplevelser frem for kun på 'mangler' eller 'deficitter'.

Afsluttende Tanker

Comprehensive Autistic Trait Inventory (CATI) repræsenterer et værdifuldt fremskridt i vores bestræbelser på at forstå autismespektrets mangfoldighed. Ved at opdele autistiske træk i seks meningsfulde dimensioner tilbyder det en dybde og nuance, der kan være til gavn for både forskere og enkeltpersoner, der søger selvforståelse. Det er dog afgørende at huske på dets rolle: det er et værktøj til måling og indsigt, ikke en genvej til en diagnose. For enhver, der overvejer, om de er på autismespektret, er det første og vigtigste skridt altid at tale med en læge eller en anden sundhedsprofessionel.