20/01/2025
For familier, hvor der tales mere end ét sprog, kan en diagnose med autismespektrumforstyrrelse (ASF) hos et barn skabe stor usikkerhed. En af de mest presserende bekymringer er ofte: Skal vi stoppe med at tale vores modersmål og kun fokusere på ét sprog for ikke at forvirre barnet? I årtier har velmenende fagfolk og pårørende ofte rådet til at vælge ét sprog for at forenkle barnets sproglige miljø. Men en voksende mængde forskning udfordrer denne antagelse og maler et langt mere nuanceret og positivt billede af tosprogethed hos børn med autisme.

Denne artikel dykker ned i den nyeste viden på området for at aflive sejlivede myter og give forældre og omsorgspersoner et solidt, evidensbaseret grundlag for at træffe det sprogvalg, der er bedst for netop deres barn og familie.
- Myten om sprogforvirring: Hvad siger forskningen?
- Mere end bare sprog: De sociale og kulturelle fordele
- Praktiske overvejelser for familier
- Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
- Vil mit barn med autisme blive mere forsinket i sin sprogudvikling, hvis vi taler to sprog?
- Skal vi stoppe med at tale vores modersmål derhjemme for at hjælpe barnet med at lære flertalssproget?
- Hvad hvis vores læge eller terapeut anbefaler, at vi kun holder os til ét sprog?
- Er der nogen kognitive fordele ved tosprogethed for børn med autisme?
- Konklusion: Et valg baseret på styrke og kærlighed
Myten om sprogforvirring: Hvad siger forskningen?
Den grundlæggende frygt har været, at det at skulle bearbejde to sprogsystemer samtidigt ville overbelaste et barn med autismespektrumforstyrrelse, hvilket ville føre til yderligere sprogforsinkelser. Men flere uafhængige studier, der har sammenlignet ensprogede og tosprogede børn med autisme, er nået frem til en bemærkelsesværdig enslydende konklusion: Tosprogethed forårsager ikke yderligere sprogforsinkelse.
Forskere som Hambly & Fombonne (2012), Ohashi et al. (2012), og Petersen et al. (2012) fandt ingen statistisk signifikante forskelle i de centrale sproglige milepæle, såsom alderen for de første ord eller de første sætninger, mellem ensprogede og tosprogede børn med ASF. Deres receptive sprog (forståelse) og ekspressive sprog (produktion) var på samme niveau. Faktisk pegede nogle resultater endda i retning af små fordele for de tosprogede børn.

En oversigt over centrale studier
For at give et klart overblik over evidensen, kan vi sammenligne resultaterne fra nogle af de mest citerede studier på området.
| Studie | Nøglefund | Konklusion/Anbefaling |
|---|---|---|
| Hambly & Fombonne (2012) | Ingen signifikante forskelle i sprogniveau mellem ensprogede og tosprogede grupper. Ingen yderligere sprogforsinkelser hos tosprogede. | Forældre bør basere deres beslutning på barnets individuelle sproghistorie og familiens situation. |
| Ohashi et al. (2012) | Ingen statistisk signifikante forskelle i kommunikative vanskeligheder, alder for første ord/sætninger eller sprogscores. | Et tosproget miljø har ikke en negativ indvirkning på den tidlige sprogudvikling. |
| Petersen et al. (2012) | Grupperne scorede ens på næsten alle sprogmål. Når der blev kontrolleret for nonverbal IQ, havde den tosprogede gruppe et større samlet produktivt ordforråd. | Tosprogethed bør ikke begrænses. Det er passende at bruge modersmålet derhjemme. |
| Valicenti-McDermott et al. (2013) | Ingen signifikant forskel i ekspressivt sprog. Tosprogede børn brugte flere gestus (pege, vise) end ensprogede børn. | Tosprogethed ser ikke ud til at skabe sårbarhed for yderligere sprogvanskeligheder. |
Når vi fjerner frygten for sproglig skade, kan vi begynde at se på de mange potentielle fordele ved at opretholde et tosproget miljø. For mange familier er sprog dybt forbundet med identitet, kultur og familiebånd.
Styrkelse af familierelationer
At bede forældre eller bedsteforældre om at tale et sprog, de ikke er fuldt ud komfortable med, kan skabe en barriere for naturlig og følelsesladet kommunikation. Når forældre taler deres modersmål, kan de udtrykke sig mere nuanceret, dele historier, synge sange og give den rige sproglige input, som er afgørende for et barns udvikling. For et barn med autisme kan denne autentiske og forudsigelige kommunikation fra de nærmeste omsorgspersoner være en kilde til stor tryghed og velvære.

Tænk på bedsteforældre, onkler, tanter og fætre og kusiner, der måske kun taler familiens modersmål. Ved at opretholde dette sprog sikrer man, at barnet kan deltage i familiesammenkomster og opbygge relationer med hele sit netværk. Dette udvider barnets sociale muligheder og styrker følelsen af at høre til.
Kulturel identitet
Sprog er bæreren af kultur. Gennem sproget lærer barnet om traditioner, værdier og familiens historie. At fratage et barn dette kan svække dets kulturelle identitet. At omfavne tosprogethed er at give barnet en gave – en dobbelt forbindelse til verden og en rigere forståelse af sin egen baggrund.
Praktiske overvejelser for familier
Selvom forskningen er overvejende positiv, er beslutningen om sprogvalg stadig meget personlig. Her er nogle faktorer, man kan overveje:
- Familiens virkelighed: Hvilke sprog tales naturligt i hjemmet? Hvilket sprog er forældrene mest flydende i? Den mest effektive kommunikation sker ofte på det sprog, hvor man føler sig mest hjemme.
- Barnets behov: Hvert barn med autisme er unikt. Observer dit barn. Viser det interesse for begge sprog? Hvordan reagerer det på kommunikation på de forskellige sprog?
- Ressourcer og støtte: Hvilken støtte er tilgængelig? Findes der talepædagoger, psykologer eller pædagoger, der har erfaring med tosprogethed og autisme? Det er vigtigt at have fagfolk, der respekterer og støtter familiens sprogvalg.
- Sæt realistiske mål: Målet behøver ikke at være perfekt, flydende tosprogethed. Målet er effektiv kommunikation og stærke familierelationer. Selv passiv forståelse af et familiesprog kan være utroligt værdifuldt.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Vil mit barn med autisme blive mere forsinket i sin sprogudvikling, hvis vi taler to sprog?
Nej. Den samlede forskning viser klart, at tosprogede børn med autisme ikke udvikler sproget langsommere end ensprogede børn med autisme. De når sproglige milepæle på samme tidspunkt.

Skal vi stoppe med at tale vores modersmål derhjemme for at hjælpe barnet med at lære flertalssproget?
Absolut ikke. Forskning understøtter, at et stærkt fundament i modersmålet kan gøre det lettere at lære et andet sprog. Den bedste sprogstimulering kommer fra flydende og selvsikre sprogbrugere, hvilket for de fleste forældre er deres eget modersmål. At tale modersmålet derhjemme skader ikke indlæringen af et andet sprog i fx skole eller børnehave.
Hvad hvis vores læge eller terapeut anbefaler, at vi kun holder os til ét sprog?
Desværre er denne anbefaling ofte baseret på forældede antagelser, ikke på den nyeste forskning. Du kan med fordel dele viden fra nyere studier med dem. Vær åben omkring dine ønsker og familiens situation. En god behandler vil lytte og arbejde sammen med jer om at finde den bedste løsning, der respekterer jeres familie og kultur.
Er der nogen kognitive fordele ved tosprogethed for børn med autisme?
Dette er et område, hvor der stadig forskes. Nogle mindre studier har antydet potentielle fordele, såsom bedre brug af nonverbal kommunikation (gestus) og et større samlet konceptuelt ordforråd (dvs. antallet af unikke begreber, barnet kan navngive, på tværs af begge sprog). Den største og mest velunderbyggede fordel er dog den sociale og familiemæssige gevinst.

Konklusion: Et valg baseret på styrke og kærlighed
Valget om at opdrage et barn med autisme i et tosproget miljø behøver ikke at være fyldt med frygt. Tværtimod viser videnskaben, at det er en valid og ofte gavnlig vej at gå. Ved at omfavne familiens sprog styrker man de bånd, der er så afgørende for barnets trivsel og velvære. Man giver barnet adgang til hele sin familie, sin kultur og sin historie.
Beslutningen er i sidste ende jeres. Lyt til forskningen, men lyt også til jeres hjerter og jeres families unikke behov. At kommunikere med dit barn på det sprog, der falder dig mest naturligt og er fyldt med kærlighed, er den største gave, du kan give – uanset hvor mange sprog det indebærer.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Autisme og tosprogethed: En myte aflivet, kan du besøge kategorien Autisme.
