Autism Speaks: Hjælp eller Stigmatisering?

06/08/2018

★★★★★Rating: 4.34 (1154 votes)

Autism Speaks Inc. er en af de største og mest kendte organisationer for autisme i USA. Den har til formål at støtte autistiske individer og deres familier, øge bevidstheden og fremme forskning. Alligevel er organisationen i de senere år blevet berygtet, og mange i og uden for det neurodivergente samfund advarer mod at støtte den. På overfladen ser alt godt ud, men en dybere granskning afslører en problematisk historie og en vedvarende kontroversiel holdning til autisme, som har skabt en dyb kløft mellem organisationen og mange af de mennesker, den hævder at repræsentere.

Why is Autism Speaks so controversial?
Autism Speaks is an enormous and prominent organization that receives a lot of attention and donations. While it has done much to raise awareness for autism, its controversies give the organization a mixed legacy. The major reason Autism Speaks has received a high level of criticism is because of how it views and frames autism.
Indholdsfortegnelse

Begyndelsen: En Mission om en Kur

Autism Speaks blev grundlagt i 2005 af Bob og Suzanne Wright, efter at deres barnebarn blev diagnosticeret med autisme. Med en startdonation på 25 millioner dollars fra Home Depot-medstifteren Bernard Marcus voksede organisationen eksplosivt ved at fusionere med tre eksisterende autismeorganisationer. Deres oprindelige mission var dog rodfæstet i en idé, som i dag anses for dybt problematisk af mange i det autistiske samfund.

Den oprindelige missionserklæring lød:

"Vi er dedikerede til at finansiere global biomedicinsk forskning i årsagerne til, forebyggelsen af, behandlingerne for og en mulig kur mod autisme. Vi stræber efter at øge offentlighedens bevidsthed om autisme og dens virkninger på individer, familier og samfundet: og vi arbejder for at bringe håb til alle, der kæmper med strabadserne ved denne lidelse."

Dette fokus på autisme som en "lidelse", der skal "kureres", er kernen i kontroversen. I stedet for at arbejde for accept og inklusion, positionerede Autism Speaks sig som en organisation, der kæmpede mod autisme, som var det en sygdom som kræft eller diabetes. Denne tilgang bidrager til at øge stigma og diskrimination mod autistiske mennesker, da den antyder, at der er noget fundamentalt galt med dem, som skal "rettes".

Synet på Autisme: Sygdom vs. Neurodiversitet

Samfundets forståelse af autisme har udviklet sig markant. I dag bevæger vi os væk fra at definere autisme som en medicinsk tilstand eller en sygdom. Mange i det autistiske samfund beskriver autisme som en neurotype – en naturlig variation i den menneskelige hjerne. Det er en del af den bredere bevægelse for neurodiversitet, som anerkender, at neurologiske forskelle som autisme, ADHD og dysleksi er resultatet af normal, naturlig biologisk variation.

Når autisme klassificeres som en naturlig forskel frem for en mangel, flyttes fokus fra at forsøge at "fixe" autistiske mennesker til at acceptere dem og tilpasse samfundet, så det bliver mere inkluderende. Mange autister beskriver deres autisme som en uadskillelig del af deres identitet og har gentagne gange udtrykt ønsket om at blive accepteret, ikke kureret.

Frygt som Våben: De Berygtede Kampagner

Ud over deres fokus på en kur har Autism Speaks aktivt bidraget til stigmatiseringen ved at fremstille autisme som noget, man skal frygte. Et af de mest berygtede eksempler er deres reklamefilm fra 2009 med titlen "I Am Autism".

I denne video taler en ildevarslende stemme, der personificerer autisme, og fremsætter skræmmende trusler mod familier: "Jeg arbejder hurtigere end pædiatrisk aids, kræft og diabetes tilsammen... Og hvis I er lykkeligt gift, vil jeg sørge for, at jeres ægteskab slår fejl. Jeres penge vil falde i mine hænder, og jeg vil gøre jer konkurs for min egen vindings skyld."Stemmen fortsætter med at fortælle forældre, at den "nyder deres ensomhed" og vil "røve jer for jeres børn og jeres drømme".

Videoen blev fjernet efter massiv kritik, og Autism Speaks hævder, at den ikke repræsenterer deres nuværende budskab. Men skaden var sket. En af verdens førende autismeorganisationer havde produceret en video med gyserfilmsstemning, der dæmoniserede autisme og portrætterede det som en ødelægger af familier og liv. Dette var ikke et enkeltstående tilfælde. I 2006 sponsorerede de dokumentaren Autism Every Day, hvor autistiske børn blev fremstillet som en byrde. Filmen indeholdt en scene, hvor Alison Singer, daværende næstformand for Autism Speaks, fortalte, at hun havde overvejet at køre sig selv og sin autistiske datter ud fra en bro.

"Autism Speaks" – Men Hvem Får Lov at Tale?

Et andet stort kritikpunkt er organisationens navn: "Autism Speaks". Ironisk nok har organisationen en lang historie med at ekskludere autistiske stemmer fra deres egen ledelse. I 2020 rapporterede Autistic Self Advocacy Network (ASAN), at kun ét ud af de 28 medlemmer af Autism Speaks' bestyrelse selv var autistisk. Manglen på repræsentation har været et gennemgående problem.

John Elder Robison, en autistisk forfatter, var en af de første autistiske personer, der blev tilknyttet organisationen. Han forlod dog sin stilling i 2013 i protest mod medstifter Suzanne Wrights udtalelser om, at autisme ødelægger familier. Han beskrev sin rolle som begrænset og følte ikke, at han reelt havde indflydelse. Desuden har ASAN rapporteret, at Autism Speaks i 2014 aktivt lobbyede imod et lovforslag (Autism CARES Act), der ville have krævet, at autistiske personer skulle inkluderes i føderale råd, der træffer beslutninger om autisme. Dette viser en tendens til ikke at lade det autistiske samfund tale for sig selv.

Hvor Bliver Pengene af? Økonomi og Prioriteter

Der er også stor skepsis omkring, hvordan Autism Speaks forvalter de mange donationer, de modtager. Organisationens regnskaber har vist, at en forsvindende lille del af deres budget går direkte til at hjælpe familier. Rapporter har antydet, at helt ned til 1-4 % af budgettet bruges på "Family Services".

What's going on with Autism Speaks?
The response to Autism Speaks' commercial also highlights a shift in advocacy towards organizations that are run by and for autistic individuals, such as the Autistic Self-Advocacy Network or the Autistic Women and Nonbinary Network.

I mellemtiden går en uforholdsmæssig stor del til fundraising (omkring 20 %) og til høje lønninger til topledelsen, hvor nogle direktører har modtaget over 600.000 dollars om året. Selvom der ikke er faste regler for lønninger i nonprofitorganisationer, finder mange det problematisk, at så få midler når ud til de familier, der har brug for hjælp, mens en stor del går til administration og selvpromovering.

Sammenligning: Mission vs. Realitet

Udtalt MålKritik og Realitet
At øge bevidstheden om autisme.Har historisk set spredt frygt og negative stereotyper gennem kampagner som "I Am Autism".
At støtte familier.Kun en meget lille procentdel (1-4%) af budgettet går til direkte familieservice.
At tale på vegne af autister ("Autism Speaks").Meget få autister i bestyrelsen; har aktivt modarbejdet lovgivning for øget autistisk repræsentation.
At fremme forskning.Fokuserer på kontroversiel genetisk forskning (med frygt for eugenik) og promoverer ABA-terapi, som kritiseres for at fremme maskering.

Forskningens Mørke Side: Genetik og ABA-terapi

En stor del af Autism Speaks' midler går til forskning. Tidligere var fokus på at finde en kur. Nu er fokus skiftet til projekter som MSSNG, der har til formål at skabe verdens største database over genomer fra autistiske personer. Kritikere frygter, at denne forskning kan blive brugt til at udvikle prænatale tests for autisme, hvilket kunne føre til, at forældre vælger at afbryde graviditeter, hvis fosteret viser tegn på autisme. Selvom Autism Speaks benægter, at de støtter eugenik, vækker forskningen bekymring.

Organisationen promoverer også fortsat ABA-terapi (Applied Behavior Analysis). ABA bruger positiv forstærkning til at fremme bestemte adfærdsmønstre. Terapien er dog kontroversiel, da mange autistiske voksne, der har gennemgået den, beskriver den som traumatiserende og fokuseret på at få dem til at undertrykke deres naturlige autistiske træk – en proces kendt som maskering. Dette kan føre til udbrændthed og psykiske problemer på lang sigt.

Har Autism Speaks Ændret Sig?

Organisationen hævder at have ændret sig. Ordet "kur" er fjernet fra deres missionserklæring, og de distancerer sig fra deres tidligere, mest skadelige kampagner. Men mange kritikere mener, at ændringerne kun er overfladiske.

Så sent som i 2019 lancerede de et kontroversielt "100 Day Kit" til forældre med nydiagnosticerede børn. I materialet blev en autismediagnose sammenlignet med at få en leukæmidiagnose, og forældre blev opfordret til at sørge over det barn, de troede, de havde. Dette viser, at den grundlæggende opfattelse af autisme som en tragedie stadig gennemsyrer organisationen.

Mens Autism Speaks utvivlsomt har øget den generelle bevidsthed om autisme, er deres arv blandet. For mange i det autistiske samfund har de gjort mere skade end gavn ved at stigmatisere, sprede frygt og ignorere de stemmer, de påstår at repræsentere. Kontroversen er et stærkt eksempel på vigtigheden af "intet om os uden os"-princippet, især inden for fortalervirksomhed.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Hvad er den primære kritik af Autism Speaks?

Den primære kritik er, at de fremstiller autisme som en tragisk sygdom, der skal kureres, at de har brugt frygtbaserede kampagner, at de mangler autistisk repræsentation i deres ledelse, og at deres økonomiske prioriteringer er tvivlsomme.

Hvorfor er en "kur" mod autisme kontroversielt?

Det er kontroversielt, fordi det autistiske samfund i vid udstrækning ikke ser autisme som en sygdom, men som en fundamental del af deres identitet og en naturlig neurologisk variation. De ønsker accept, støtte og tilpasninger i samfundet – ikke at blive udryddet eller "helbredt".

Hvad er alternativer til at støtte Autism Speaks?

Mange anbefaler at støtte organisationer, der er ledet af og for autistiske mennesker. Disse organisationer fokuserer på accept, rettigheder og støtte, der er baseret på autistiske personers egne levede erfaringer. Det er altid en god idé at undersøge lokale, neurodiversitets-bekræftende grupper.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Autism Speaks: Hjælp eller Stigmatisering?, kan du besøge kategorien Mental Sundhed.

Go up