11/06/2020
Teenageårene er en tid med store forandringer, både fysisk og følelsesmæssigt. Humørsvingninger, irritation og en følelse af tristhed kan ofte blive fejet til side som 'bare en del af det at være teenager'. Men hvornår er det mere end det? Det anslås, at én ud af otte unge oplever en egentlig depression. Den gode nyhed er, at depression hos teenagere kan behandles effektivt, men det kræver, at vi som voksne genkender tegnene og ved, hvordan vi skal gribe ind. Hvis din teenagers nedtrykthed varer ved i mere end to uger og ledsages af andre symptomer, er det på tide at søge professionel hjælp.

Hvad er tegnene på depression hos teenagere?
Depression hos unge viser sig ofte gennem en markant ændring i deres tænkning og adfærd. Det er mere end bare at have en dårlig dag. Det mest almindelige symptom er en vedvarende følelse af tristhed uden nogen åbenlys grund. Mange oplever også en mangel på motivation og energi, hvilket kan føre til social tilbagetrækning. Måske har du bemærket, at din teenager låser døren til sit værelse, så snart han eller hun kommer hjem fra skole, og bliver der i timevis.
Adfærdsændringer kan være mangeartede og nogle gange overraskende. Nogle teenagere sover overdrevent meget, mens andre lider af søvnløshed. Spisevaner kan ændre sig drastisk, hvilket fører til vægttab eller vægtøgning. I nogle tilfælde kan depression endda manifestere sig i risikabel eller kriminel adfærd. Det er vigtigt at huske, at ikke alle teenagere udviser alle symptomer. Her er en liste over almindelige tegn:
- Apati: En generel mangel på interesse eller entusiasme, selv for aktiviteter, de tidligere nød.
- Fysiske klager: Hyppige klager over hovedpine, mavepine, rygsmerter eller generel træthed, som ikke har en klar medicinsk årsag.
- Koncentrationsbesvær: Problemer med at fokusere i skolen, hvilket ofte fører til et pludseligt fald i karakterer.
- Beslutningsvanskeligheder: Selv små valg kan virke overvældende.
- Overdreven skyldfølelse: Følelser af værdiløshed eller upassende skyld over ting, der ikke er deres fejl.
- Uansvarlig adfærd: Glemmer aftaler, kommer for sent i skole eller pjækker.
- Ændrede spisevaner: Tab af appetit eller tvangsoverspisning.
- Hukommelsestab: Problemer med at huske nylige begivenheder.
- Optagethed af død og selvmord: Taler eller skriver om døden, eller udviser selvmordstanker.
- Oprørsk adfærd: En pludselig stigning i konflikter eller regelbrud.
- Følelser af håbløshed og angst: En generel pessimistisk opfattelse af fremtiden.
- Uforklarlig gråd: Græder ofte uden at kunne forklare hvorfor.
- Ekstrem følsomhed: Overreagerer på afvisning eller fiasko.
Diagnosen: Hvordan stilles den?
Hvis man har mistanke om depression, er det første skridt at konsultere en læge. Lægen vil typisk udføre en grundig vurdering for at udelukke andre årsager til symptomerne og stille en præcis diagnose. Denne proces involverer normalt tre hovedelementer:
- Fysisk undersøgelse: Lægen vil foretage en fysisk undersøgelse og stille dybdegående spørgsmål om teenagerens generelle helbred for at sikre, at symptomerne ikke skyldes et underliggende fysisk problem, såsom problemer med skjoldbruskkirtlen.
- Laboratorieprøver: En blodprøve kan blive taget for at tjekke for eksempelvis anæmi eller for at sikre, at skjoldbruskkirtlen fungerer korrekt.
- Psykologisk vurdering: En læge eller en specialist i mental sundhed (som en psykolog eller psykiater) vil tale med teenageren om tanker, følelser og adfærd. Dette kan inkludere spørgeskemaer for at hjælpe med at fastslå en diagnose og identificere eventuelle relaterede komplikationer, som angst eller spiseforstyrrelser.
Behandlingsmuligheder for teenage-depression
Behandlingen afhænger af typen og sværhedsgraden af depressionen. For de fleste teenagere har en kombination af psykoterapi og medicin vist sig at være yderst effektiv. En skræddersyet behandlingsplan er afgørende for succes.

Psykoterapi (Samtaleterapi)
Psykoterapi er en fællesbetegnelse for behandling af depression ved at tale om problemerne med en professionel. Gennem regelmæssige sessioner kan din teenager lære at håndtere sine følelser og udvikle sunde copingstrategier. To af de mest anerkendte terapiformer for unge er:
| Terapiform | Fokus | Mål |
|---|---|---|
| Kognitiv Adfærdsterapi (CBT) | Hjælper med at identificere og ændre negative tankemønstre og adfærd, der bidrager til depressionen. | At lære teenageren at udfordre negative tanker og udvikle mere positive og realistiske måder at tænke og handle på. |
| Interpersonel Terapi (IPT) | Fokuserer på teenagerens relationer og sociale interaktioner, og hvordan disse påvirker humøret. | At forbedre kommunikationsevner og løse interpersonelle konflikter, der kan forårsage eller forværre depressionen. |
Terapi kan foregå individuelt, med familien eller i en gruppe med andre unge, der står i en lignende situation.
Medicin
For moderat til svær depression kan antidepressiva være en nødvendig del af behandlingen. De mest almindeligt anvendte lægemidler til unge er de såkaldte SSRI'er (selektive serotoningenoptagelseshæmmere). I Danmark er det lægen eller en psykiater, der vurderer, hvilket præparat der er bedst egnet. Fluoxetin og escitalopram er blandt de præparater, der er bedst undersøgt hos unge.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at antidepressiv medicin kan have bivirkninger. Sundhedsmyndigheder kræver en advarsel om, at der i de første uger af behandlingen kan være en let øget risiko for selvmordstanker hos børn og unge voksne. Derfor er tæt opfølgning med den behandlende læge afgørende, især i starten. For de fleste unge opvejer fordelene ved medicinen dog klart risiciene, da den på lang sigt forbedrer humøret og reducerer risikoen for selvmord.
Det kan tage tid at finde den rette medicin og dosis, og det kræver tålmodighed. Medicinen skal tages konsekvent som foreskrevet for at virke, og man må aldrig stoppe brat uden at tale med lægen først, da det kan forværre depressionen.
Livsstil og støtte derhjemme: Forældrenes rolle
Professionel behandling er essentiel, men støtten derhjemme spiller en uvurderlig rolle i en teenagers helbredelsesproces. Som forælder er du din teenagers vigtigste allierede.

- Vær støttende og lyttende: Skab et miljø, hvor din teenager føler sig tryg ved at dele sine bekymringer. Lyt uden at dømme, og valider deres følelser. Vis, at du er der for dem, ubetinget.
- Frem sunde vaner: En sund livsstil kan understøtte behandlingen. Sørg for sunde måltider, opmuntr til regelmæssig motion – selv en kort gåtur kan hjælpe – og etabler gode søvnvaner. God søvnhygiejne, som f.eks. at undgå skærme i sengen, er afgørende.
- Hjælp med at undgå alkohol og stoffer: Selvom det kan virke som en midlertidig flugt, forværrer rusmidler depressionen på lang sigt og gør behandlingen sværere.
- Vær opmærksom på advarselssignaler: Lær at genkende, hvad der kan udløse din teenagers depressionssymptomer, og lav en plan for, hvad I skal gøre, hvis symptomerne forværres.
- Tag vare på dig selv: Det er følelsesmæssigt udmattende at være forælder til et barn med depression. Sørg for at få støtte til dig selv, så du har overskuddet til at hjælpe dit barn.
Alternativ behandling: Et supplement, ikke en erstatning
Nogle familier undersøger komplementær behandling som et supplement til den traditionelle behandling. Teknikker som akupunktur, yoga, meditation og massage kan hjælpe med at reducere stress og fremme velvære. Det er dog afgørende at forstå, at disse metoder ikke kan stå alene i behandlingen af moderat til svær depression. De bør altid anvendes i samråd med en læge og som et supplement til evidensbaseret behandling som terapi og medicin.
Ofte Stillede Spørgsmål
Kan min teenager blive helt rask af depression?
Ja, absolut. Med den rette behandling, tålmodighed og støtte kan de fleste teenagere komme sig fuldstændigt over en depression. Behandlingen hjælper dem ikke kun med at håndtere de nuværende symptomer, men giver dem også redskaber til at håndtere fremtidige udfordringer og forebygge tilbagefald.

Er medicin farligt for teenagere?
Al medicin har potentielle bivirkninger. Den største bekymring ved antidepressiva til unge er den let øgede risiko for selvmordstanker i starten af behandlingen. Denne risiko er dog sjælden, og tæt opfølgning fra en læge minimerer den. Ubehandlet depression udgør i sig selv en langt større risiko for selvmord. Lægen vil altid afveje fordele og ulemper nøje sammen med jer.
Hvad gør jeg, hvis min teenager nægter at gå i terapi?
Det er en svær situation. Du kan ikke tvinge din teenager til at ønske hjælp. Start med at styrke jeres relation og vis, at du er der for at lytte, ikke for at 'fikse' dem. Foreslå det som en mulighed, og lad dem eventuelt selv være med til at vælge en terapeut. Nogle gange må tingene blive værre, før de er klar til at tage imod hjælp. Din tålmodige støtte er fundamentet, de kan vende tilbage til, når de er klar.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Teenage-depression: Symptomer og behandling, kan du besøge kategorien Mental Sundhed.
