What is the Lazarus Stress Model?

Forstå stress: Lazarus' definition og mestring

16/07/2015

Rating: 4.41 (4850 votes)

Overgangen til universitetslivet er for mange en spændende tid fyldt med nye muligheder, intellektuel vækst og social udfoldelse. Men det er også en periode, der kan være præget af betydeligt pres og nye udfordringer. Akademiske krav, økonomiske bekymringer, nye sociale relationer og mindre tid med familien er blot nogle af de faktorer, der kan føre til stress. Faktisk viser undersøgelser, at et stort flertal af studerende oplever moderat til alvorlig stress. Men hvad er stress egentlig? For at forstå dette komplekse fænomen, kan vi vende os mod en af de mest indflydelsesrige teorier på området, udviklet af psykologen Richard Lazarus. Denne artikel vil udforske Lazarus' definition af stress og mestring og se på, hvordan disse begreber udfolder sig i en universitetskontekst.

How does Lazarus define stress?
Lazarus defined stress as “the psychological state which derives from peoples’ appraisals of their adaptation to the demands which are made of them” (as cited in Quine & Pahl, 1991). Stress can also be described as a negative emotional and/or physical state that results from exposure to a threat (Earnest & Dwyer, 2010).
Indholdsfortegnelse

Hvad er stress ifølge Lazarus?

Richard Lazarus definerede stress som "den psykologiske tilstand, der stammer fra folks vurderinger af deres tilpasning til de krav, der stilles til dem". Kernen i denne definition er ordet vurdering (appraisal). Lazarus argumenterede for, at stress ikke er noget, der objektivt eksisterer i en situation. I stedet er stress et resultat af en transaktion mellem en person og omgivelserne. Det er vores fortolkning af situationen – og vores vurdering af vores egne ressourcer til at håndtere den – der afgør, om vi oplever stress.

Denne idé er central i Lazarus og Folkmans Kognitive Transaktionelle Model for Stress. Modellen foreslår, at vi gennemgår to primære vurderingsprocesser, når vi står over for en potentiel stressfaktor:

  • Primær vurdering: Her spørger vi os selv: "Er denne situation relevant for mig? Er den truende, skadelig, eller udgør den en udfordring?" Hvis vi vurderer situationen som irrelevant eller harmløs, opstår der ingen stressrespons. Hvis vi derimod ser den som en trussel mod vores velbefindende (f.eks. en vigtig eksamen, vi føler os uforberedt til), fortsætter processen.
  • Sekundær vurdering: Efter at have identificeret en trussel, spørger vi: "Hvad kan jeg gøre ved det? Har jeg ressourcerne til at håndtere denne situation?" Denne vurdering handler om vores opfattede evne til at mestre situationen. Hvis vi tror, vi har de nødvendige færdigheder, viden og støtte til at klare udfordringen, vil stressniveauet være lavere. Hvis vi føler os magtesløse og ude af stand til at håndtere kravene, vil stressniveauet stige markant.

Stress er altså en dynamisk proces, hvor vores tanker og vurderinger spiller den afgørende rolle. To studerende kan stå over for præcis den samme eksamen, men opleve vidt forskellige niveauer af stress, udelukkende baseret på deres individuelle vurderinger.

Mestring: At håndtere kravene

Ligesom med stress, havde Lazarus også en specifik definition af mestring (coping). Han beskrev det som "de problemløsende bestræbelser, en person gør sig, når kravene i en given situation overstiger de adaptive ressourcer". Mestring er altså de konkrete handlinger – både kognitive og adfærdsmæssige – vi udfører for at forsøge at håndtere stress. Det er vigtigt at bemærke, at mestring ikke altid er succesfuld eller sund. Det er blot et forsøg på at håndtere en situation, der føles overvældende.

Forskning blandt universitetsstuderende viser, at når stressniveauet stiger, øges forsøgene på at mestre situationen også. Desværre peger resultaterne ofte i retning af, at studerende under pres har en tendens til at gribe ud efter mindre effektive eller endda skadelige mestringsstrategier.

Effektive vs. Ineffektive Mestringstrategier hos Studerende

En undersøgelse af stress og mestring hos 202 universitetsstuderende afslørede et interessant mønster. Jo højere stressniveau de studerende rapporterede, desto mere sandsynligt var det, at de benyttede sig af bestemte typer mestringsstrategier. Desværre var mange af disse strategier det, man kan kalde undgåelses- eller passiv mestring, som ofte kun giver en kortvarig lindring, men ikke løser det grundlæggende problem.

Sammenligning af Mestringstrategier
Ineffektive Mestringstrategier (Positivt korreleret med stress)Effektive Mestringstrategier (Negativt korreleret med stress)
Selvbebrejdelse: At give sig selv skylden for problemet.Aktiv mestring: At tage direkte skridt til at fjerne eller reducere stressfaktoren.
Adfærdsmæssig tilbagetrækning (Disengagement): At give op på at nå målet.Planlægning: At tænke over, hvordan man bedst håndterer problemet og lave en handlingsplan.
Benægtelse: At nægte at tro på, at stressfaktoren eksisterer.Søgen efter social støtte: At bede om hjælp, information eller følelsesmæssig støtte fra andre.
Stofmisbrug: At bruge alkohol eller andre stoffer til at flygte fra problemet.Positiv re-evaluering: At forsøge at se situationen i et mere positivt lys eller fokusere på personlig vækst.
Venting: At give udtryk for sine negative følelser uden at søge en løsning.
Selv-distraktion: At vende sig mod arbejde eller andre aktiviteter for at undgå at tænke på problemet.

Det mest bemærkelsesværdige fund var den stærke negative korrelation mellem stress og aktiv mestring. Det betyder, at jo mere stressede de studerende følte sig, desto mindre tilbøjelige var de til at tage direkte og konstruktive skridt til at løse deres problemer. I stedet tyede de til strategier som selvbebrejdelse og tilbagetrækning, hvilket kan skabe en ond cirkel, hvor stress fører til ineffektiv mestring, som igen fører til endnu mere stress.

Problemløsningsevner er nøglen

Hvorfor vælger nogle studerende aktiv mestring, mens andre falder tilbage på undgåelse? Forskningen peger på, at problemløsningsevner spiller en afgørende rolle. Studerende med en stærk evne og lyst til at engagere sig i tænkning og problemløsning (højt "Need for Cognition") var markant mere tilbøjelige til at bruge aktiv mestring. Omvendt var der en sammenhæng mellem dårligere problemløsningsevner og en tendens til at trække sig fra problemerne.

How does Lazarus define stress?
Lazarus defined stress as “the psychological state which derives from peoples’ appraisals of their adaptation to the demands which are made of them” (as cited in Quine & Pahl, 1991). Stress can also be described as a negative emotional and/or physical state that results from exposure to a threat (Earnest & Dwyer, 2010).

Dette understreger vigtigheden af ikke kun at håndtere symptomerne på stress, men også at opbygge de grundlæggende kognitive færdigheder, der er nødvendige for at møde udfordringer konstruktivt. At kunne identificere et problem, generere mulige løsninger, vurdere dem og implementere en plan er afgørende for at kunne anvende sund mestring og bryde den negative stresscyklus.

De fysiske og følelsesmæssige konsekvenser

Når stress ikke håndteres effektivt, kan det have alvorlige konsekvenser for både fysisk og psykisk helbred. Studerende under kronisk stress rapporterer ofte symptomer som:

  • Hovedpine og migræne
  • Træthed og søvnproblemer
  • Mave-tarm-problemer
  • Rygsmerter og irritabilitet

På det følelsesmæssige plan er stress stærkt forbundet med udviklingen af angst og depression. Mange studerende oplever deres første symptomer på disse lidelser i løbet af deres studietid. Uden de rette værktøjer til at mestre stressen, kan de sundhedsmæssige konsekvenser påvirke både de akademiske resultater og den generelle livskvalitet langt ind i fremtiden.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvad er forskellen på travlhed og stress?
Travlhed eller pres er ofte en objektiv tilstand, hvor der er mange opgaver, der skal løses. Stress, ifølge Lazarus' model, er den subjektive oplevelse af, at kravene overstiger dine ressourcer. Du kan have travlt uden at være stresset, hvis du føler, du har kontrol og kan håndtere opgaverne.

Er al stress dårligt?
Nej, en vis mængde stress, kendt som "eustress", kan være positiv og motiverende. Det er den spænding, du føler før en sportspræstation eller en spændende præsentation, som kan skærpe dit fokus og forbedre din ydeevne. Problemet opstår, når stressen bliver kronisk og overvældende ("distress"), og du føler, at du mister kontrollen.

Hvordan kan jeg forbedre min aktive mestring?
Start med at bryde problemet ned i mindre, håndterbare dele. Lav en konkret plan med specifikke skridt. Søg information, hvis du mangler viden, og bed om hjælp fra venner, familie eller en studievejleder. Fokusér på det, du kan kontrollere, i stedet for at bekymre dig om det, du ikke kan.

Hvorfor bruger folk ineffektive strategier som stofmisbrug eller benægtelse?
Disse strategier giver ofte en øjeblikkelig, men kortvarig, følelse af lettelse. De fjerner den ubehagelige følelse af stress her og nu. Problemet er, at de ikke løser den underliggende årsag til stressen, som derfor vil vende tilbage – ofte stærkere end før. På lang sigt skaber de flere problemer, end de løser.

Konklusion

Richard Lazarus' arbejde har givet os en dybdegående forståelse af stress som en personlig og subjektiv oplevelse, der er formet af vores tanker og vurderinger. For universitetsstuderende er denne indsigt afgørende. At anerkende, at stress ikke er en uundgåelig konsekvens af en travl hverdag, men snarere et resultat af, hvordan vi vurderer og reagerer på udfordringer, er det første skridt mod bedre mental sundhed. Ved at styrke problemløsningsevner og bevidst vælge aktive, konstruktive mestringsstrategier frem for passiv undgåelse, kan studerende ikke blot overleve presset i studietiden, men også trives og bygge et fundament af resiliens, som vil gavne dem resten af livet.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Forstå stress: Lazarus' definition og mestring, kan du besøge kategorien Stress.

Go up